Jeg fik altid et sug i maven, blev blød i knæene og svævede på lyserøde skyer lige så snart nogen nævnte Michael, eller der kom noget i medierne eller andet om ham. Det var som at være dybt, dybt forelsket og elske nogen højere end noget som helst andet. Jeg tænkte hele tiden på ham, hele tiden på hvad han mon lavede nu, hvordan han havde det, hvor han var, sammen med hvem, om han var glad eller kede af det, om han nød en partner og sine børn osv. Så mange dejlige tanker om, at Michael var her på samme jord som mig og kiggede på samme måne og stjerner hver nat.
Men sådan er det ikke helt mere..... Jeg er stadig dybt, dybt forelsket i Michael og elsker ham mere end noget som helst andet. Jeg får stadig de samme følelser, når jeg hører hans navn blive omtalt og lytter håbefuldt efter noget nyt om ham...men der er ikke noget mere ikke om hvordan, han har det nu....kun om fortiden...og merchandise osv. Nu ved jeg præcist hvor han er rent fysisk desværre Der er ikke noget liv mere, nothing going on anymore......Jeg savner at høre, at han lever, at han griner, at han dancer, se hans øjne...det her er fandens hårdt
Jeg er vist ikke til stor trøst i dag....sorry. Men vil lige skrive mine tanker ned. *STORT KRAM, SØDE NINA*
Ja, du har nok ret. Det er sikkert derfor. Det lyder meget rigtigt.