klagen skal sendes til: sekr@pressenaevnet.dk
Her er hvad jeg skrev:
"Jeg vil gerne indgive en klage vedrørende denne artikel.
http://ekstrabladet....icle1297330.ece
Jeg har klaget til ekstra bladet men de har ikke svaret, udover at sige at den var blevet sendt videre til den pågældende journalist. Jeg har efterfølgende klaget igen med hensyn til at de ikke havde hverken fjernet, ændret, dementeret for eller undskyldt den pågældende artikel. Igen uden svar.
Hele grundlaget for artiklen er direkte forkert og virkelig grov, den henviser til opduktionsrapporten som om at det er der de har deres oplysninger fra. Men opduktionsreporten beskriver faktisk det direkte modsatte.
Politi-reporten som indeholder opduktionsrepporten kan i finde her:
http://tmz.vo.llnwd....e_report_wm.pdf
Mere præcist er det bl.a. disse sætninger i artiklen som er direkte forkerte, overfortolket og/eller ondskabfulde:
"Han var en syg mand i en købt krop."
"Håret var købt, hudfarven var købt, næsen var købt, kindtænderne var stort set alle forsynet med ny krone, hagen var købt, øjenlåg samt øjenbryn og læber var tatoverede.""Obduktionserklæringen bekræfter, at Michael Jackson har gennemgået en del plastiske operationer. Han blev det meste af sit liv beskyldt for bevidst at have gennemgået en ’affarvning’ for at blive ’den hvide neger’, men han led af den tuberkuløse hudsygdom lupus, der krævede behandling."
"Michael Jacksons krop var meget svækket""Dobbeltløbet haglgevær
De plastiske operationer undergik han frivilligt. Det ødelagde hans næse, men når han viste sig offentligt, var plastikattrappen på plads. Som den danske astronom Tycho Brahe, der havde en næse af sølv, som var klistret godt fast.""Michael Jackson var blevet dybt afhængig af beroligende og bedøvende stoffer."
Alle disse ting er enten direkte forkert eller grove overfortolkninger af hvad der står i rapporten.
Han havde Vitiligo ikke lopus, og det er ikke ligefrem noget man kan købe, der står udtrykkeligt Vitiligo i rapporten. Han var ramt over hele kroppen kun få steder var der stadig mørk pigment.
Hans hage er ikke opereret.
Hans næse operationer startede da han faldt på scenen i 1979 og brækkede næsen, den helede ikke rigtigt og derfor begyndte operationerne, det var ikke frivilligt. Og at næsen skulle være en atrap står der heller ingen steder i rapporten! Der står at der er arvæv som viser operationer, og at den på pågældende tidspunkt er dækket af et stykke gaze. Der er ikke tale om en atrap.
At han har tattoveret makeup og det er der mange med præcis hans hudsygdom der gør.
Han havde en slem brandulykke som gjorde at han havde en svag hårvækst, derfor havde han paryk.
Opduktionsrepporten beskriver ham som rask, bortset fra gigt i nedre del af hans ryg og fingre, og en kronisk inflamatoisk lungetilstand. Intet af dette var medvirkene til hans død, og er ting du kan finde hos de fleste over 50! Derfor kan han på Ingen måde beskrives som en syg mand i en købt krop!
Derudover er flere af de ting i beskriver ting der blev sat på ham i forsøget på at genoplive ham.
Der står igen steder i rapporten at han var dybt afhængig af stoffer, der er kun beskrevet hvilke ting der var i hans system på dødstidspunktet.
Det må da være et minimum for en journalist at have læst og forstået den rapport man henviser til!
Denne usympatiske og fejlagtige fortolkning af opduktionsreporten, er både ubehagelig og ukorekt. Den bærer tydeligt præg af at journalisten er forudindtaget negativ og muligvis ikke ønsker at viderebringe de oplysninger som afkræfter de rygter som han lever af at skrive.
Samtidig mener jeg at nøgenfiguren med Jacksons ansigt klistret på er meget upassende og ikke noget man ville acceptere hvis det var andre personer. Ville i have jeres ven, familiemedlem eller andre i holder af, klistret sådan op?
Der har været en yderest beklagelig tendens til, at når det handler om Michael Jackson så er det iorden at bringe falske oplysninger, være negativt forudindstillet, æreskrænkende og aldrig dimentere, når det modsatte bliver bevist.
Det håber jeg at i vil være med til at vise at pressefrihed ikke betyder at man bevidst må bringe falske og krænkende historier, bare fordi personen har et bestemt navn.
Imodsætning til mange af de andre falske artikler der er om denne mand, så er sandheden i de historier mere kringlet at finde rundt i, og der kunne man jo også argumentere for at journalisten bare var misinformeret.
Men denne sag burde være nem da sandheden ligger fuldstændig beskrevet i den rapport de selv henviser til!
Jeg håber i vil tage det seriøst da alle mennesker fortjener en ordenlig behandling, også selvom de er afdøde stjerner!
På forhånd tak Christina Ihler Madsen
P.S. Jeg håber at det måske en dag vil blive almen praxis at undersøge de ting man skriver om, og i det mindste dementere når man har skrevet noget falsk.