[Ane]

YoMissTink, på 12 December 2010 - 05:24 PM, sagde:

Er der nogen der har gjort det?

Ikke af hvad jeg ved?

[benedicte]

har læst Stines oplæg, & skimtet jer andres, så sorry hvis jeg gentager en anden

jeg har tudet over Michael, eller.. over tabet af ham og sådan. u know what i mean.

Men vil nu indrømme at det er let at sige "pga. Michael" hvis folk spørger hvorfor at man er trist.. og det egentlig ikke lige rigtig var det. Det er sjælent, og længe siden at det kun er Michael's bortgang der har fået mig til at græde. -Men det har det med at komme op og vende, hvis noget andet også har rørt én lige dér.

forstår i mig?

Dette indlæg er redigeret af benedicte: 12 December 2010 - 09:15 PM

[YoMissTink]

Ane, på 12 December 2010 - 05:26 PM, sagde:

Ikke af hvad jeg ved?

Cool, har bare ikke lige læst alle indlæg og så skulle det i hvert fald lige slås fast at det ikke var pointen med mit indlæg

[HeavenCanWait]

Hej søde Stine.
Tak for at du starter denne tråd op, den får helt sikkert mig til, at tænke....

Og det har jeg nu gjort og kan sige, at når jeg sørger over MJ er det 100% ham jeg sørger over.
De få gange hvor det har været andre / andet jeg græder over har det været nemmere at give MJ skylden (hvis du / I forstår) og det er kun meget få jeg fortæller til, hvad det egentlig rigtig er jeg sørger/græder over.
Ja det er nok lidt selvmodsigende men det er svært at forklare.

Men når jeg græder til events, så er det MJ jeg sørger over. Når jeg græder når jeg hører bestemte sange, er det pga. MJ, når jeg kan mærke den fysiske smerte i mit hjerte er det pga. MJ, når jeg griner, græder og elsker er det MJ der har gjort mig i stand til dette.
Pga. ham er jeg den jeg er - jeg skylder ham mit liv og vil for evigt føle en del af mig mangler.

Det er svært, at forklare sorgen og hvordan man stadig kan føle sorg over en man aldrig har mødt.
Men jeg føler at jeg kender ham, har fulgt ham i tykt og tyndt siden jeg var 10 år (er 34 nu) og vil ikke betegne mig selv som fan, som min søster sagde efter "The Legend Lives On": Hvornår er man egentlig fan?!!
Jeg vil mere betegne mig som en beundre af MJ. jeg beundre hans livsmod, hans renhed, hans værdighed, hans sjæl, hans hjerte. Alt ved ham - selv hans måde at beatboxe på beundre jeg - han gør al ting så gennemført og denne gennemførthed skal vi aldrig opleve mere.
Aldrig mere tænke, gad vide hvad han laver med sine børn nu?!! Gad vide hvad han og Janet laver?!!
Der kommer aldrig mere nyt (og dog), men aldrig på samme måde som før. Det bliver aldrig mere PERFEKT.

Håber I forstår hvad jeg mener, det er svært at forklare.

Fremover til events bliver det nok ikke "kun" Mj jeg græder over, men måske også min veninde der døde pludseligt efter kort tids sygdom (Karina). Det gjorde jeg i hvertfald til The Legend Lives On, men det er som om at smerten over hende ikke gør lige så ondt som smerten over MJ og tro mig hun var virkelig min højre arm og højre ben, men måske pga. jeg fik sagt farvel til hende og ofte fik fortalt hende, at jeg elsker hende gør det nemmere at håndtere smerten, jeg fik aldrig fortalt MJ hvad han betyder for mig, fik aldrig sagt farvel.
Jeg ved det ikke - det er nogen gange svært at blive klog på følelser, men det er kun MJ der kan få mig til, at tænke på at springe ud foran et tog eller ud fra et højhus.


PS. Stine det gør mig ondt med din far *kram*

[Mike's Moonwalker]

HeavenCanWait, på 13 December 2010 - 10:31 AM, sagde:

Jeg ved det ikke - det er nogen gange svært at blive klog på følelser, men det er kun MJ der kan få mig til, at tænke på at springe ud foran et tog eller ud fra et højhus.

Søde Nina, jeg ved godt, hvad du føler og jeg vil bede til Gud og Michael om aldrig at få dig til at tænke mere på at springe ud nogen steder fra. Jeg er SÅ SÅ glad for, at du ikke gør mere. Det vil gør mig ufattelig kede af det...kan slet ikke bære tanken.

[ElinsJackson]

Mike sagde:

Søde Nina, jeg ved godt, hvad du føler og jeg vil bede til Gud og Michael om aldrig at få dig til at tænke mere på at springe ud nogen steder fra. Jeg er SÅ SÅ glad for, at du ikke gør mere. Det vil gør mig ufattelig kede af det...kan slet ikke bære tanken.

Enig, de tanker må du ikke høre efter, for det ville Michael, aldrig få dig til, eller have øndet
Vi er mange som ville blive rigtig ked af det, din store moo famillie her<3

[HeavenCanWait]

Mike sagde:

Søde Nina, jeg ved godt, hvad du føler og jeg vil bede til Gud og Michael om aldrig at få dig til at tænke mere på at springe ud nogen steder fra. Jeg er SÅ SÅ glad for, at du ikke gør mere. Det vil gør mig ufattelig kede af det...kan slet ikke bære tanken.

ElinsJackson, på 14 December 2010 - 09:48 AM, sagde:

Enig, de tanker må du ikke høre efter, for det ville Michael, aldrig få dig til, eller have øndet
Vi er mange som ville blive rigtig ked af det, din store moo famillie her<3

Tak begge 2

[Emma.]

Nu føler jeg selv jeg har oplevet meget i min barndom, som folk på den alder slet ikke skulle udsættes for, så det er selvfølgelig noget der påvirker meget min måde at være på generelt.
Jeg tror at når det er sådan at jeg virkelig tuder, altså VIRKELIG tuder over Michael er alt det andet også blandet ind over. Jeg tror når først jeg er ked af det og deprimeret er det som om jeg begynder at repetere alt det dårlige der er sket for mig, hvor jeg sidder og tænker på det, hvilket gør sorgen endnu værre.

Nogle gange føler jeg at jeg kan "mærke" Michael og hans tilstedeværelse, hvilket er noget som det som gør at jeg begynder at græde.
Nu er der nok nogen der kan huske hvor meget jeg græd til d. 25/6 sidste år, og det er jeg overbevidst om var fordi at jeg kunne mærke han var der og jeg kunne mærke at han beskyttede mig og altid vil være der for mig. Det samme skete også da jeg var inde og se exhibition.
Jeg har ingen anelse om hvorfor men Michael får alle følelser frem i mig gennem ham selv og hans musik, og deriblandt er sorg og tårer .

[Mike's Moonwalker]

*Little Suzie*, på 22 February 2011 - 04:10 PM, sagde:

Smukt skrevet.
Sådan føler jeg også (:

Tak
((KRAM))