Alene i en fremmed verden
En tåre render ned af hendes kind
Hun sidder blandt mennesker
Det er ikke smerten der gør ondt
Det er det at ingen reagerer
Hun føler sig lille og alene
i en kæmpemæssig verden
hvor alle forgiver at være blinde
og ser den anden vej
Hun rejser sig, ser tilbage
rummet giver genklang af stilheden
I en verden hvor alle er sig selv nærmest
er der ikke plads til hendes tårer
S.B
Det er umuligt at vide
Hvilken tanke der er i dit sind
Hvornår opdagede du
At du hader verden?
Hvornår fandt du ud af
At du ville lade livet
Dø for det du tror på
Med dine egne ord
Den storm der raser i dig
Fylder dit hjerte med had
Gør dine øjne blinde
Alt du ser er krig
Der er ingen ære i død
Især ikke i andres
Igennem dine øjne
Brænder verden
Du kører mod døden
Tøver end ikke ved synet
Af de uskyldige ansigter
Der hilser dig godmorgen
Uvidende om hadet
Det mørke du bringer med dig
Går ansigterne ind ad døren
Hilser, snakker, lever
Hadets gift ruller
Gennem dine årer
Da et ord sætter dig i gang
Din finger tøver ikke
Et tryk på knappen
Og alt er væk
Fortid, nutid, fremtid
Uskyldige ansigter
Gråden på gaden
Er ikke for dig
Ingen sørger over dit liv
Ingen savner dit had
Ingen lærer af dine fejl
Dit had spredes som ild
Og snart glemmes hvorfor
Og en ny krig begynder
Dette har intet navn
Jeg synes ikke fuglen på himlen
Er alene
Jeg synes ikke at ulven i skoven
Er ensom
Bien på blomsten græder ikke
Heller ikke om natten
Træet der svajer i vinden
Føler ikke depression
Jeg sider indelukket, indespærret
I mit eget fængsel
For jeg har valgt det sociale liv
et valg fra min side
I naturen fandt jeg ro og fred
På klippetoppen frygtede jeg ikke
At falde, følte jeg ville flyve
Hvis vinden skulle vælge at skifte
Vandet var aldrig koldt,
Altid kærligt
Skoven var aldrig mørk,
Altid tryg
Men det var fuldstændigt nødvendigt
at tage det nymodens valg
for den med vinger må vente
på tilladelse til at flyve
Enspænderen ulven vil falde
for jægerens kugle til sidst,
hvis ikke den holder til
i den ensomme, trygge skov
Er det da ikke muligt?
At komme tættere på stjernerne
At komme tættere på havet
At komme tættere på skoven
Uden at skulle vælge fra?
Tror det var det rette valg jeg tog
For jeg har viet mit liv
Til at beskytte
Beskytte den natur jeg elsker
Beskytte de forsvarsløse der ånder i den
Også selvom det betyder mindre tid
For denne ulv til at færdes i bjergene.
Og et til Michael
Solen brød gennem skyerne
Da jeg først så dit smil
Dit grin og de ting du siger
Gør mig så let om hjertet
Får mig til at føle jeg kan flyve
Hvordan kan man ikke smile
Når man ser din livsglæde
Når man ser dit smil
Regnen prøvede at skylle
Mine tårer væk den dag
Men det kunne ikke lade sig gøre
Der vil for altid være et hul
For altid er der tårer i mit hjerte
Hvordan kan man ikke græde
Når man tænker på dit fravær
Når man tænker på dig
Hjertet banker i mit bryst
I takt til dine dansetrin
Det virker som det smukkeste i verden
Når du svæver over scenen
Føler det i hver en celle
Hvordan kan man ikke danse
Når man hører dine rytmer
Når man ser dine bevægelser
Michael du er min engel
Din kærlighed er så stor
Din drøm var at vi alle skulle leve
At vi alle skulle elske
Acceptere hinanden
Hvordan kan man ikke leve din drøm
Når man føler den kærlighed
Den omsorg du gav os alle
We love you more
Dette indlæg er redigeret af mystix: 25 January 2010 - 11:14 PM