[Mille]

5 december.



Jeg gik et chok da jeg så hvad lygten lyste på. Jeg troede altid at bedstefar’s historier var rent fantasi og fup, men måske var der noget om det..

Foran mig, i lyset stod en forhøjning med træer og mos på. Og ganske rigtigt var der et hul lige foran, men jeg kunne ikke se hvor stort det var.

Jeg trådte tættere og tættere på hulet for at se størrelsen. Der var en masse blade på den sneede jord og derfor så jeg ikke præcis størrelsen. Jeg tog et skridt mere og det knasede under mig, jeg tog et til, og et mere. ARGH! Jeg faldt ned i hullet! Det var langt ned, men jeg faldt hurtigt og landede på enden i en varm lille stue. Jeg blev forskrækket og kiggede mig rundt. Gulvet var af hø og der var en lille hyggelig stue med en sofa af træ og pels. Et lille spisebord af træ. Der var en stålpe midt i det hele af træ. Jeg tror den holdte loftet fra at falde sammen. Helt ovre i hjørnet stod en stor stor seng, lang stører end alle de andre møbler. Faktisk var alle ting i huset meget småt! Der var også et lille køkken, med kogeplader hvor man selv skulle sætte ild til at få varme.

Jeg rejste mig op og bøstede snavset af tøjet. Min hvide jakke var i hvert fald ikke hvid mere..!

Jeg gik rundt og kiggede på de mange fine ting i huset. Pludselig fik jeg et chok. Jeg hørte ganske rigtig en lille sur mandestemme ligesom bedste far havde. Det kom oppe fra overfladen, hvor jeg var faldet i. Jeg skyndte mig at se om der ikke var et sted jeg kunne gemme mig. Jeg løb i panik hen under sengen. Sengen var i forvejen så lav at det gjorde det sværer at krybe under den. Men det lykkes. I mens jeg holdte mit vejr i håb om ikke at blive opdaget så jeg en lille nissemand kom ned fra tunnellen af. Bag ham var en lille nissekone. Manden lignede nøjagtig den lille nisse jeg havde fået ved siden af min seng. Samme tøj, samme hue, samme ansigt.

”Han sagde utrykkeligt 500 år! 500 år! Ikke 620 år!” Den lille nissemand hisede sig mere og mere op. Konen rystede bare på hovedet og gik over i sit køkken. Nissemanden holdte en pause med alt hans brok og satte sig i en lænestol der var midt inde i deres ”stue”.

Jeg kunne mærke at min næse begyndte at løbe efter jeg var kommet ude fra kolden og ind i varmen. Jeg snøftede stille, og det lod ikke mærke til at de lagde mærke til mig.

Men jeg kunne godt mærke det ikke bare var snøft der skulle til. Min næse kildede mere og mere og jeg frygtede et højt nys komme! Jeg kunne ikke holde det ud mere.. jeg blev nød til det. ”HATJUV!” Jeg kunne mærke jeg slog hovedet op i sengen.. av tænkte jeg. Jeg tog mig til hovedet.

”Hva’ i julemandens navn var det!?” Nissemandenkom løbende med en sur minde. Jeg løb ud fra sengen. Vi stirrede alle på hinanden med store øjne. Jeg løb! Hurtigt hen til enden af tunnellen, og kryb op. Heldigvis var der ikke så stajlt, så jeg kunne godt komme helt op igen.



Jeg skyndte mig ind af døren, uden at tage mit tøj af. Med mine snesko løb jeg ind i stuen.

”Hva sker der Julle?” Spurgte Bedstefar uroligt da han så mig. ”Den..den histroie..” sagde jeg forpustet. ”Du fortalte.. Den passer!” bedstemor grinte. ”Bedstefars historier er da aldrig helt til at tro på..” Grinte hun videre.”Jo! Det passer! Jeg var nede ved dem i dag. De så mig og jeg løb!! Tro nu på mig.” alle grinte undtagen bedstefar. ”jeg tror på dig Julie. Jeg mødte ham også engang.”



Jeg lå i min seng og kiggede igen på de klare stjerner. ”Der findes ikke nisser..” hviskede Andreas. Jeg lod bare som om jeg sov. Jeg skulle nok vise ham det!







Resten kommer senere

[NayNay]

Den er vildt god (:

[Mille]

Mange tak I får lige 6 december i 2 dele for jeg orker ikke at skrive mere i dag..

6 december







Morgenmaden bestod af varme boller og pålæg. Jeg tog en varm bolle med nutella på.

Bedste sad og strikkede. ”Ville du lære at strikke?” spurgte hun mig. ”Jo meget gerne.” jeg gik ud med min talerken, og vaskede den af. Jeg kiggede ud af vinduet. Sneen var væk. Jeg kunne se lidt af ”nisseboet” herfra og jeg var helt sikker i min sag om jeg skulle der ned igen i dag.. Og Andreas skulle med og ham ville eller ej.

Bedste gav mig et par strikkepinde og viste mig hvordan jeg skulle gøre. I starten var det meget svært, og jeg simeplthen så dårlig. Jeg ødelagde det mega meget i starten med huller, men det gik bedre og bedre..

”Hva skete med de nisser du så i går?” Spurgte bedstemor mig. Jeg ville ikke begynde med noget skænderi om de altså var der, og at jeg havde set dem. ”Der var sikkert ingen nisser.. det var nok bare min fantasi der spillede mig et puds.. eller måske alle bedstefars røverhistorier..” Vi grinte. ”Du virkede ellers ret overbevisende..?” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. ”Ja men jeg må hellere få noget tøj på” jeg skyndte mig op af sofaen og gik op på vores værelse.

Da jeg havde reddet mit lange brune tykke hår smuttede jeg ned for at besøge nisserne igen.



Jeg løb ned igennem haven og ned til forhøjningen.

[HeavenCanWait]

Katie, på Dec 4 2009, 09:34 PM, sagde:

jeg læser den da også! ;D Den er rigtig go mille!

Jeg synes du skal fortsætte den - den varmer så dejligt i denne tid

[Mille]

Og ja, den var der stadig. Jeg lagde mig ned på knæ og så de blev helt våde. Jeg prøvede forsigtigt at kravle ned af tunnellen, for ikke at dumbe ned i deres hjem bare lige sådan uden videre.

Da jeg nåede ned for enden – uden at gå ind, kunne jeg se dem begge. Nissemor lavede dejlig risengrød så man kunne dufte det i hele køkkenet. Nissefar sad og kiggede i en stor bog, som næsten var størrer end nissen selv. Jeg gled og faldt lige ned i deres søde lille hytte.

”Nej nu er det nok! Er det nu dig igen?!” Nissefar kom løbende. Jeg undskyldede forsigtig for ikke at gøre ham mere vred. Nissemor kom også over nu. ”Hvem er du?” spurgte hun med en skål risengrød i hænderne. ”Jeg..jeg troede ikke der fandtes nisser..?” spurgte jeg mere end jeg sagde det. ”Nå men det gør der altså. For anden gang: Hvem er du?!” Nissefar var helt rød i hovedet af raseri. ”Jeg er fra London, og er på besøg ved mine bedste forældre sammen med min storebror. Jeg ville bare gerne se jer igen. – og jeg hedder Julie..” tilføjede jeg. Nissemor smilte bare. ”Det er første gang nogen mennesker faktisk kan se os. Og hvis du ikke troede på nisser så ved jeg ikke hvordan du kan..”

De gik begge tilbage til deres ting, mens jeg gik efter nissefar. ”Forfølger du mig nu også?” Hans raseri var ikke heeeelt ovre endnu. Eller måske var han ellers bare altid pisset af.. ”Jeg ville bare se hvad du lavede.” Han satte sig på en stol og stak hovedet i bogen. Han havde et par små runde, ikke så store briller sættende på næsetippen.

”Det er nisserners lovbog. Efter som Julemanden ikke har holdt loven, må jeg jo tjekke efter.” Han rettede på de små briller og kiggede dybere ned i bogen. ”Hvad har han gjort?” nede i bogen var en masse underlige tegn jeg næsten kunne læse.. Nej vent.. det var gammelt dansk. Jeg kunne næsten ikke læse dansk efter så lang tid i London. ”Når en nisse fylder 500 år har man ret til at flytte til nisseland som ligger et sted meget nord i Canada. Men jeg er meget bekendt 620 år, og han har ikke givet os ret til at flytte fordi der er en eller anden grund som han siger jeg skal lede efter hér!” Jeg nikkede på hovedet og gik over til nissemor. Hun smilte bare venligt til mig da jeg kom. Det duftede rigtig godt.

”AHA!” råbte den gamle nisse og hoppede op af stolen. ”Jeg ved det Missan!” Missan..? What?! Mine tanker blev til stemme. ”Missan? Hva i al verden betyder det?” De grinte højt. ”det er mit navn.” Sagde nissemor.. eller.. Missan som de sagde. ”Hvis du hedder.. Missan.. Hvad hedder du så?” Sagde jeg og kiggede på ’nissefar’. ”Du kan kalde mig Gimle.” jeg nikkede bare. Sikke nogle underlige navne. ”Nå, jeg fandt ud af hvordan vi kan flytte. Her står:

Hvis De skal have rettighederne til at flytte til Nisseland, skal De første have et barn under 15 år til at ønske et rigtigt juleønske, som julemanden skal godkende. Hvis ikke det ikke kan lade sig gøre, så må De for altid blive i jeres nuværende hytte. – Julemanden er rådig fra den 1. til den 24 december.”

Jeg rynkede lidt på øjenbryene. Jeg så på mit armbåndsur og fandt ud af klokken allerede var halv 6. Tiden fløj virkelig når man hang ud med nisser!

”Farvel i 2. jeg bliver virkelig nød til at smutte, for klokken er mange.” De nikkede og lige som jeg var ved at kravle op sagde Gimle: ”Du er altid velkommen.” Jeg vendte mig rundt. ”måske kan jeg få en mere med her ned..” jeg kravlede op af hullet, og løb hjem igen.





7 december.



Jeg sad og strikkede om Eftermiddagen. Jeg var ikke nået særligt langt, da det gik i det tempo det nu gik i...

”Øv!” Det kom henne fra Andreas som sad henne ved computeren over på spisebordet. Han sad og spillede et eller andet krisspil, og jeg gættede på han døde.

Jeg havde tænkt på Missan og Gimle stort set hele dagen. Det var stadig nogle underlige navne!

Jeg havde tænkt mig at få Andreas med ned til de 2 nisser i dag på en eller anden måde. Jeg kastede et meget hurtigt blik på Andreas som sad og råbte og skabte sig og derefter på uret som viste at klokken var kvart over 4.

”Hey Andreas! Hvem kommer først ud i haven?” Jeg gjorde mig klar til at løbe da jeg lagde mærke til Andreas nok var lidt hurtigere til at regne den ud, end jeg troede. Han kiggede underligt på mig. ”Kan du ikke se jeg er gang med noget?” ”jamen jeg skal vise dig noget udenfor” jeg gik hen og hev i ham. Bedstefar hørte vores samtale. ”Skal du ned til nisserne igen?” Jeg stivnede. ”Nej da.. Nisser findes ikke.” han mumlede noget jeg ikke hørte og gik videre længere ind i stuen.

Til sidst fik jeg ham med udenfor. Vi løb ned til nisseboet igen.

”Bare følg efter mig” sagde og begyndte at kravle ned i hullet. ”Er du gal?” Sagde han lidt for højt Jeg tyssede på ham og gjorde tegn til ham skulle følge med.

Da jeg nåede helt ned sagde jeg hej til Missan og Gimle. Da Andreas kom ned i hytten lignte han en der havde set et spørgelse. ”Andreas det er Missan, og Gimle,” jeg kiggede på Andreas som stadig ikke var kommet sig, ”Gimle, Missan det er... Andreas.”

Andreas gik rundt og kiggede sig rundt omkring. Imens sad Gimle og jeg og snakkede. ”Hør her Julie. Jeg tænkte på om du ville være barnet der skulle ønske et ønske for os? Du skal tænke dig GODT om hvad du ønsker dig. Vi stoler på dig” jeg tænkte. Hvad skulle jeg dog ønske mig? Og hvad var et RIGTIGT jule ønske..? Sikkert ikke en ny computer eller en cykel.



Efter vi havde spist aftensmad sad vi og foldede julehjerter og krammer huse. Da det var tid til at gå i seng gik jeg op og bøstede tænder. Vi havde ikke sagt til bedstemor og bedstefar om vores besøg hos nisserne.

Da vi lå i vores senge snakkede vi med hinanden. ”Vild du så tro på mig nu?” hviskede jeg til ham. ”Ja..” Jeg og kiggede lidt på stjernerne. ”Hvad tror du jeg skal ønske mig?” hviskede jeg igen. ”Jeg ved ikke hvad et rigtigt juelønske er, men du skal nok finde ud af det.. det ved jeg.” Jeg kunne høre han snorken..

[CaseyXM]

Juhuu!!! Mere! Please

[HeavenCanWait]

Vuhuu Jeg ved godt hvad jeg ville ønske mig

[Mille]

8. december



Jeg stod op klokken halv 11. Der duftede af bag i hele huset, og jeg var sikker på det var bedstemor der var igang med en masse julebag.

Jeg kom i tøjet og løb nedeunder. Som om Andreas og bedstefar ikke havde lavet nok julepynt, sad de igen og lavede en masse papirsklip og gialanter og jeg ved ikke hvad.

Jeg sagde godmorgen til herrerne og gik videre ud i det duftende køkken. "Godmorgen Bedste." hun var ved at lave en masse dej i mens kager varmede i ovnen. –Det store julebag!

"Vil du være med? Jeg har købt MASSER af ingridienser så vi kan have flere hundred kager!" Sagde hun smilende med mel i håret. Jeg havde mere end gerne lyst til at bage sammen med Bedstemor. Det var altid så hyggeligt.

Vi begyndte at forme vaniljekranse, så jødekager. Det tog længere tid end jeg havde regnet med, og inden jeg havde set mig om var der allerede gået to timer!

Jeg tog en ny plade med vaniljekranse ud og en mere ind. "Hvorfor går du ikke ind med nogle af de afkølede kranser til drengene?" Jeg tog et par stykker op i en skål og smuttede ind til Andreas og Bedstefar. "Var det noget med nogle julekager?" fristede jeg dem. De tog begge en kage og spurgte om jeg ikke ville være med til at klippe klistre, og jeg råbte til bedstemor at jeg lige tog en lille pause.

Bedstefar rejste sig op for at finde noget julemusik og i det bedstefar var ude af syne, lændede Andreas sig hen til mig. "Skal vi ned til nisserne i dag?" jeg kiggede rundt for at se om nogle af de gamle lyttede men de var begge hvert deres sted. "Nej.. Vi kan ikke bare gå fra det hele. De bliver sikkert også bare mistroiske hvis vi forsvinder ud af døren hvert andet minut." Han kunne godt se min pointe og nikkede stille på hovedet. Faktisk så han lidt skuffet ud. Han havde sikkert glædet sig meget til at se dem igen. Og det var jeg også, men vi blev nød til at holde lav profil.

Lige pludselig hørte vi en julesang som fyldte hele stuen, og tilmed køkkenet for bedstemor kom ud og begyndte at danse. Vi tog hinanden i hænderne og hoppede rundt i stuen. Så kom "Nu er det jul igen" og vi havde åbnet alle døre i stuen så vi kunne løbe rundt i hele huset. Og det gjorde vi så imens vi sang "Nu det jul igen og nu er det jul igen, og julen varer lige til påske!" Vi løb med hinanden, i hænderne så vi var en lang kæde, fra pejsestuen og ned i den anden ende af stuen, igennem en dør som førte hen til et kontor. Vi løb, stadig i kæde, rundt om kontorbordet, og ud igen til stuen og videre rundt i huset. Da sangen sluttede stoppede vi alle og prøvede at få vejret igen.



Jeg gik rundt i huset for at tænde alle levende lys der var at tænde. Nu var julestemmningen rigtig igang. "Bedstefar? Hvornår skal vi egentlig have et juletræ? Det giver så meget hygge på sådan en lille gård som denne." Bedstefar tænkte lidt. "Hvad med i morgen? Prøv at spørg bedste om det er i orden med hende." jeg løb hen til bedstemor som sad og strikkede i stolen i pejsestuen. "bedstefar siger vi kan hente juletræ i morgen hvis det er okay med dig?" jeg lavede de største hundeøjne jeg kunne komme op med, da jeg så bedste først kun overvejede det. Hun smilte stort til mig og sagde det var fint med hende. "Bedstefar! Vi skal ud og hente juletræ i morgen!" Jeg hoppede af glæde. Jeg havde altid haft en svaghed ved juletræer. Jeg elskede at danse om dem, og pynte dem og finde gaver under dem... man finder desværre aldrig gaver under juletræ i skoven.

Jeg sad og strikkede med Bedstemor. Mit strikketøj var kommet rigtigt langt, og jeg følte mig helt stolt over det. Men det var ikke det eneste jeg følte, for jeg kunne mærke at søvnen begyndte at snige sig ind på mig og jeg gabte. "Nå nå hva? Der er vidst nok en der skal tidligt i seng.." drillede bedstemor. Hun havde nok ret. Jeg pakkede mine ting væk og sagde godnat til alle i huset.

Efter jeg havde bøstet bisser – som min mor altid sagde, taget nattøj på og sat håret op, lå jeg klar til at sove. Ligesom øjnene var faldet i, kunne jeg høre bedstefars stemme i døren. "Må jeg spørge dig om noget?" Jeg vendte mig om i halv søvne. Han gik om foran mig sådan jeg ikke skulle rejse mig. Han var altid så betænksom!

"Var det rigtige nisser du så?" Jeg var nærmest faldet i søvn.. "Julle? Er du vågen?" Jeg vågnede op igen og nikkede på hovedet. "Var det?" spurgte han igen. Hvad skulle jeg sige? Ja, selvfølgelig eller lyve og sige nej, jeg kender intet til nisser? Jeg havde ingen idé om, om nisserne var en rigtig hemmelighed eller ej. Jeg valgte at fortælle ham om vi havde mødt dem, Andreas og jeg, deres bolig, men intet om Julemanden og mit ene rigtige ønske.. Det måtte kun jeg vide.


undskyld fejlene, er meget træt..

Dette indlæg er redigeret af Mille: 08 December 2009 - 09:50 PM

[Mille]

VIGTIGT: RESTEN KOMMER I MORGEN! -Kunne bare ikke nå at skrive mere i aften

9. december



Jeg sprang ud af sengen lige da jeg stod op. Jeg var fuld af energi, fordi jeg ikke kunne vente til vi skulle ud og fælde et juletræ. Det skulle være det helt rigtige træ, og ikke bare et tilfældigt et.

”Godmoooorgen! Kun 15 dage tilbage” Jeg dansede rundt i stuen med pyjamas på. Andreas gik til hip hop dans så han gik hen og dansede vildt blæred foran os. Han havde – heldigvis lært mig lidt, så jeg kunne også lidt. Vi lavede også lidt breakdance. Det lod til at underholde både bedstemor og bedstefra rigtig meget.

Jeg smuttede op for at få noget tøj på, bøstet mine tænder og sat mit brune hår. Jeg kunne høre Andreas komme op af trapperne, og han kom ganske rigtigt ind på værelset. Han havde et par stramme hængerøv’s bukser på, en hættetrøje og en kasket som sad på toppen af hans gele hår.

”Tager vi ned til nisserne igen i dag?” spurgte han meget utålmodigt. Jeg trak på skulderne. ”Hvorfor ikke?” sagde han skuffet. ”Måske tager jeg der ned i aften efter vi har været ude og fælde juletræ.” Han lyste op. ”Alene.”



Efter en kort køretur i bil, eftersom vi ikke boede så langt fra skoven, vandrede vi rundt i en skov fuld med juletræer. Jeg kunne ikke vente med at sætte pynt på og danse rundt om et af dem!

Jeg fik øje på et træ med perfekte grene.. Det stod lige der i åbningen.. som at være forelsket på ny. ”Jeg tror Julle har fundet et træ” sagde bedstefar og grinte. Jeg kom ud af trancen og løb over til træet. Vi løb allesammen rundt om det og sang, ”Nu er det jul igen, nu er det jul igen, og julevarer lige til påske!” En skovmand kom forbi med sin øske. ”Jeg kan se i har fundet det rigtige træ.”

Han fældede det for os, og hjalp os med at bære det hen til bilen, da bedstefar ikke var så stærk mere..

[HeavenCanWait]

Ej hvor hyggeligt

[Mille]

resten af 9:

Da vi var kommet hjem var mørket så småt begyndt at falde over marken, skoven og gården.

Vi hjalp alle sammen med at bære det store juletræ ind. Det var svært at få ind af døren, men det gik lige inden alle grenene var knækket af. Jeg vidste jeg kunne nå ned til Gimle og Missan i mens vi pyntede juletræ. Jeg var ikke så meget for at smutte imens vi skulle pynte juletræ, da det var min ynglings del i julen. Én eller anden måde skulle jeg i hvert fald der ned.. i dag!



Vi gik og pyntede juletræet fint op, Andreas og jeg. Jeg gik over i kassen med pynt på og fandt en lille nisse som kunne hænge på juletræet. Det mindede mig om at jeg snart skulle ned til de to nisser bagest i haven.. men hvordan ville jeg komme der ned uden noget spurgte mig om hvor jeg skulle hen? Aha! Jeg havde en OK plan, som måske ville holde, men det skulle nok go ret hurtigt.

”Jeg går lige hurtigt ud til Tøsen. Jeg er hurtigt tilbage.” Jeg løb ud af døren. Det skulle gå hurtigt. Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned til forhøjningen, susede ned i nisseboet, men det var tomt. Jeg kiggede lidt rundt i hytten. Jeg hoppede op i deres seng og lidt efter kunne jeg mærke jeg begyndte at gabe, og jeg blev trættere og trættere. Jeg lagde mig ned i den dejlige bløde seng af pels og var næsten faldet i søvn.. Jeg måtte hellere komme hjem.. men jeg faldt i søvn.




resten kommer senere

[Mille]

10. december



Riiing...Riiiing.. Jeg vågnede ved min mobil ringede i min mobil. Jeg tog den op. Det var Andreas. "Hey! Hvor fanden er du?!" Jeg glippede med øjenene. Nisserne var stadig ikke kommet tilbage. "Jeg faldt i søvn hos nisserne." Andreas sukkede lettet. "Bedstefar og bedstefar har ringet efter politiet. Der er hunde og politifolk over alt!" jeg sprang op af sengen. "Sig at jeg fór vild i skoven, og at du kommer og henter mig nu!" Jeg lagde på og skyndte mig op af tunnellen og op på overfladen. Jeg kunne godt høre hundene. Jeg løb op til huset og mødte Andreas på hans vej ned til mig. Jeg tog ham i hånden og løb op til gården resten af vejen. Da bedstemor fik øje på mig løb hun over til mig og krammede mig. "Hvor har du dog været!?" Jeg blev meget flov da jeg lagde mærke til jeg havde lavet alt det her påstyr. En politimand kom hen. "Det var godt du kom tilbage.. Hvor har du tilbragt natten?" jeg rystede lidt på grund af kulden. "Jeg fór vild i skoven.. Jeg ville lede efter noget mad til Tøsen og så fór jeg vild. Jeg prøvede at ringe men den kunne ikke..Undskyld." Jeg kiggede ned i jorden. "Det er iorden. Bare du er i sikkerhed nu." Han vendte sig rundt og råbte til alle at de skulle pakke sammen igen.



Efter en lang dag – og nat sad jeg bare og slappede helt af. Juletræet var blevet pyntet fint og bragte en dejlig juletræ's duft ind i huset. Jeg kunne godt mærke der kun var 2 uger tilbage indtil juleaften, men jeg kunne bare ikke vente!

Jeg rejste mig op og gik hen til kontoret. Der sad bedstefar og læste. "Jeg snupper lige en kulgepind og et papir, er det i orden?" Han nikkede glad til mig, og holdt øje med mig, som om jeg skulle forsvinde et minut mere. Jeg gik så hurtigt ud af rummet jeg kunne bare så ikke at blive brændt af de øjne der holdte øje med mig. Jeg satte mig ned ved spisebordet og begyndte at skrive.



Kære mor.

Jeg savner dig rigtig meget, og glæder mig til du kommer til juleaften.

Selvom stedet her ligger helt ude hvor kragerne vender, så sker der en

masse her.

I går lavede bedstemor og jeg en masse småkager! Vi talte dem og vi fik

det til 207 kager, men Andreas og jeg spiste en masse så, jeg ved ikke

hvor mange der er nu...

I dag var vi ude og fælde juletræ. Det er mega stort, så jeg ved ikke om vi

kan nå hinanden i cirklen, når det endelig bliver juleaften.

Lige nu sidder jeg bare og tænker på dig.. Og juleaften. Kun to uger til!!

Jeg skriver nok til dig igen, men ved ikke hvornår. Håber ikke alt den arbejde

Stresser dig.

Kærlig hilsen Julie

P.s bedstemor har lært mig at strikke!



Jeg foldede papiret ned i en lille kuvert jeg fandt, og skrev vores adresse på. Nu kunne jeg kun håbe på at hun fik brevet.

Jeg løb over på den anden side af gaden hvor en postkasse stod. Jeg stod på tæer for at nå helt op, og putte brevet i.

På min vej hjem kunne jeg se at det begyndte at sne. Måske får vi altså en hvid jul i år alligevel..

Dette indlæg er redigeret af Mille: 10 December 2009 - 09:18 PM

[Chaia]

Hvornår kommer der mere??

Dejligt med noget historie, når man lige trænger til en pause fra sit eget skriveri...

[Mille]

Ja, har ik fået skrevet i laaaaang tid, for jeg har slet ikke været hjemme..

[Chaia]

Øv altså...

Blev lige glad da jeg så du havde skrevet herinde... Men jeg blev bare snydt...

[HeavenCanWait]

Glæder mig til der kommer mere

[Mille]

skal indhente 4 dage.. for dårligt af mig må igang nu

[Chaia]

Ja... Skynd dg... Skynd dig...

[Mille]

i får 2 afsnit indtil jeg har nået helt op til normal dato i får i dag

[Mille]

ja undskyld jeg kun er ved 11-12 december, men vi indhælder det -der er kun liiiidt af 12

11. december





Jeg sad og strikkede foran pejsen, mens hele huset var stille og roligt, indtil Andreas kom brasende igennem stuen, løbende hen til mig. Jeg kiggede forskrækket op, da han kom springende og nærmest faldt over i sofanen.

”Hvad laver du?!” Råbte jeg. ”kan du ikke se jeg var ved at smadre mit strikketøj?” sagde jeg bare fordi jeg ikke ville indrømme jeg blev pisse bange. ”det må du altså undskylde.” jeg blev chokket. Han havde aldrig undskyldet, og slet ikke overfor mig! Bedstemor kom gående igennem stuen. Hun kiggede på os. ”Sagde Andreas lige undskyld?” jeg kiggede over på ham og opdagede han begyndte at rødme. ”Ja jeg blev også helt chokket..” svarede jeg, og bedste grinte og gik videre til det hun nu skulle. Han lænte sig over til mig, og snakkede meget lavt. ”Kan vi ik godt tage der ned i dag?” han plagede mig næsten. Jeg trak på skulderene. ”De var der ikke da jeg kom, og måske er de slet ikke kommet tilbage? Og bedstefar og bedstemor vil sikkert ikke lade mig gå, uden voksen opsyn..” jeg rullede med øjene. Efter min ”forsvinding” har de holdt godt øje med mig og jeg regnede med at de blev ved med det indtil om nogle dage..

”Hvad nu hvis jeg tager med? Så giver de sikkert lov!” han lyste op. Jeg lagde strikketøjet og vi løb ud til bedstemor.

”Må vi godt gå ned i skoven?” bedstemor rynkede på øjenbrynene, og stod og tænkte lidt. Inden hun hun havde svaret sige jeg ”Vi er ved at bygge en mega fed hytte dernede! Og jeg farer ikke vild igen for Andreas er jo med?” Bedste kastede et blik på uret som slog fire. ”Senest hjemme klokken halv seks!” vi løb ud af døren. Da vi kom ud sneede det rigtig meget, og jorden var næsten helt hvid.

Vi løb ned helt bag haven og ind i mellem nogle træer. Og der lå forhøjningen. Ligesom altid. Ville nok også glo lidt hvis den var væk..!

Vi hoppede begge ned i hullet, bare ik på samme tid selvfølgelig, og da vi kom ned var hytten stadigvæk helt tom. ”behøver jeg at sige ’hvad sagde jeg’?” spurgte jeg hånligt Andreas.

Men der gik ikke længe før vi kunne høre Gimle’s mørke stemme. Jeg tror ikke han var vred for en gang skyld, nej han lød begejstret og glad.

Da de to nisser kom ned så de ikke spor overraskede ud, kun glade. de smilte over hele hovedet og dansede rundt. ”hvorfor er i så glade?” Nu var jeg overrasket!

”Vi har været en tur på Grønland, du ved.. Julemanden. Han sagde han ville komme allerede den 22. december, for at se hvad du havde ønsket dig!” jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive glad, for jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle ønske mig. Gimble ville sikkert blive rasende hvis jeg ikke ønskede det rigtige, og de ik fik et sted at bo i det så kaldte ’Nisseland’. De kunne alle se jeg blev helt kedelig i hovedet. ”Noget galt? Er du ikke glad?” nu så Gimble mere seriøs ud. ”Jooe.. men hvad skal jeg ønske mig?” ”du finder på noget. Vi tror på dig” sagde missan. Gimle fortalte at han havde fundet en ny regl, i mens han slog op i den store bog, som var fuld af støv. –Underligt hvis de bruger den så meget.. ”Hvorfor er den bog egentlig så støvet hvis i bruger den så tit?” spurgte Andreas som om han havde læst lige igennem mine tanker. ”Altså vi bruger den kun i december måned. Vi sover jo hele sommeren og vågner kun i december måned.. tror det er derfor jeg kun føler mig som en på 154 år..!” han grinte over sin egen joke og kiggede videre. ”Jo her er den! Hør her:



Når De har fundet Deres ønskebarn, skal barnet tænke sig godt om. For man kan nemlig ikke ønske sig hvad som helst! Ønsket skal indholde, vilje, kærlighed og ikke mindst lykke.”



”så bliver det i hvert fald ikke en ny cykel” brølede Andreas ud i et stort grineflip.



Da vi kom hjem var klokken lige præcis halv seks, og der var mad. Jeg valgte at gå tidligt i seng.

Da jeg lå og kiggede ud af vinduet tænkte jeg på hvad jeg skulle ønske mig.. måtte man godt få hjælp? Jeg faldt hurtigt i seng imens jeg lå og kiggede på den dalende sne.



12 december



Da jeg så ud af vinduet, lå sneen ca. ½ meter højt efter øjemål.

”godmorgen Julle.” sagde bedstefar som sad og spiste morgenmad.

Jeg sagde godmorgen, og satte mig ned og smurte mig en mad. Da jeg var blevet mæt, gik jeg op for at tage mit tøj på. Da jeg kiggede ud af vinduet kunne jeg se det ikke ville stoppe med at sne. Skulle vi dog sne inde?