[CaseyXM]

Mere?

[ElinsJackson]

Kapitel 12 :

Jeg gispede da jeg stod der sammen med Michael og ventede på at Elisabeth kom med hendes mening.
Hun smiler til mig og siger " Hvis du også kan lide Michael, og lover ikke at såre ham , så har du min tilladelse" hun griner og ligeledes gør Michael , han vidste godt at jeg ikke ville såre ham. Var han helt sikker på. Han var virkelig faldet for mig, og jeg var faldet for ham.

Men føler mig ikke godt til pas
, for jeg bor jo i Danmark ,og han bor helt her over ? ..

Jeg kan mærke en tåre er på vej ned af min kind, og løber straks ud af værelset, kan høre Michael sige fra værelset " Elin, hvor skal du hen , nej hov , vent sveske, kom tilbage!?" og Elisabeth som bliver forvirret og spørg Michael om hvad der foregår.

Michael får ikke svaret Elisabeth inden han når at løbe efter mig , imellem tiden havde jeg nået at få mit tøj på, og var på vej ned af trappen ned til stuen , da jeg løb hen til døren kunne jeg mræeke hvordan mine tåre havde fået frit løb.

Jeg løb hen til Poolen , og satte mig ved kanten, og holdte mig selv for øjenne af gråd.

Kunne aldrig finde på at såre sådan et dejligt menneske som Michael , aldrig. og derfor tænkte jeg at det måske bare var bedst jeg tog det første fly hjem sådan vi ikke nåede at få flere følelser for hinanden, græd endnu mere nu.
Jeg vidste at jeg ikke ville være klar til at forlade min familie, og studier i Danmark.

Michael kaldte på mig , og han kom nærmere og nærmere , og nu havde han fået øje på mig, og løb hen til mig.
Han stoppede op og satte sig ned ved siden af mig, og så fortvilet ned i vandet i poolen.
Jeg tørrede mine øjne og og skulede ham hurtigt og kiggede så ned i vandet igen.

Sad og tænkte på om hvordan jeg skulle få det sagt , der er jo ikke noed jeg hellere vil, end at være her.
Det er ikke fair, og blev mere ulykkelig ved tanken.

Jeg kiggede op på Michael , som så helt trist ud . den stakkels fyr havde ikke forventet denne reation , og forstod tydeligvis ingen ting.

"Michael,... " jeg sukker, og kigger ned, "... Jeg holder virkelig af dig, ved du det ? Lige siden jeg så dig første gang, her på Neverland, med din grønne morgen kåbe, vandet fra dit hår som dryppede ned på din kind .. åhh ha. Jeg

Fortryder intet Michael, døm ikke dig selv for det her, men.... Jeg tænker måske at det er bedst jeg tager hjem til Danmark inden vi 2 får flere følelser for hinanden" Michaels øjne blir våde, og han kigger væk.

"Det er bedst for os begge, inden vi blir for glade for hianden, du aner ikke hvor hårdt dette er at få sagt til en som jeg sagtens tror jeg ville kunne komme til at elske."

Vi krammer nu hianden, han krammer mig hårdt, han vil ikke have jeg skal rejse , Kan mærke en tåre fra hans øjne dryppe ned på min ene skulder. Vi træder et skridt tilbage, men vi holder stadig hinanden i hånden.
Han havde ikke kunne få formuleret eller sagt nogle ord efter jeg sagde jeg ville rejse, og hans tåre trillede nu ned af hver sin kind, og så nu Michael som jeg aldrig, før havde set ham. Havde såret ham, var jo ikke meningen.

Blir sur og ked af det på mig selv, jeg krammer ham igen og giver ham et kys på kinden. " Du er det bedste der er sket for mig, , ... jeg ... jeg ...... je.. JEG ELSKER DIG! " kunne næsten ikke få det sagt fordi jeg gråd rigtig meget.

Løb alt hvad jeg kunne hen til Limosinen, og afsted var jeg mod airporten, til bage til Danmark....

da jeg kørte væk kunne jeg se at Michael kastede sig ned på jorden af gråd, ... og det fik mig til at græde endnu mere....

[ElinsJackson]

ElinsJackson, på Aug 20 2009, 02:22 PM, sagde:

Kapitel 12 :

Jeg gispede da jeg stod der sammen med Michael og ventede på at Elisabeth kom med hendes mening.
Hun smiler til mig og siger " Hvis du også kan lide Michael, og lover ikke at såre ham , så har du min tilladelse" hun griner og ligeledes gør Michael , han vidste godt at jeg ikke ville såre ham. Var han helt sikker på. Han var virkelig faldet for mig, og jeg var faldet for ham.

Men føler mig ikke godt til pas
, for jeg bor jo i Danmark ,og han bor helt her over ? ..

Jeg kan mærke en tåre er på vej ned af min kind, og løber straks ud af værelset, kan høre Michael sige fra værelset " Elin, hvor skal du hen , nej hov , vent sveske, kom tilbage!?" og Elisabeth som bliver forvirret og spørg Michael om hvad der foregår.

Michael får ikke svaret Elisabeth inden han når at løbe efter mig , imellem tiden havde jeg nået at få mit tøj på, og var på vej ned af trappen ned til stuen , da jeg løb hen til døren kunne jeg mræeke hvordan mine tåre havde fået frit løb.

Jeg løb hen til Poolen , og satte mig ved kanten, og holdte mig selv for øjenne af gråd.






Kunne aldrig finde på at såre sådan et dejligt menneske som Michael , aldrig. og derfor tænkte jeg at det måske bare var bedst jeg tog det første fly hjem sådan vi ikke nåede at få flere følelser for hinanden, græd endnu mere nu.
Jeg vidste at jeg ikke ville være klar til at forlade min familie, og studier i Danmark.

Michael kaldte på mig , og han kom nærmere og nærmere , og nu havde han fået øje på mig, og løb hen til mig.
Han stoppede op og satte sig ned ved siden af mig, og så fortvilet ned i vandet i poolen.
Jeg tørrede mine øjne og og skulede ham hurtigt og kiggede så ned i vandet igen.

Sad og tænkte på om hvordan jeg skulle få det sagt , der er jo ikke noed jeg hellere vil, end at være her.
Det er ikke fair, og blev mere ulykkelig ved tanken.

Jeg kiggede op på Michael , som så helt trist ud . den stakkels fyr havde ikke forventet denne reation , og forstod tydeligvis ingen ting.

"Michael,... " jeg sukker, og kigger ned, "... Jeg holder virkelig af dig, ved du det ? Lige siden jeg så dig første gang, her på Neverland, med din grønne morgen kåbe, vandet fra dit hår som dryppede ned på din kind .. åhh ha. Jeg

Fortryder intet Michael, døm ikke dig selv for det her, men.... Jeg tænker måske at det er bedst jeg tager hjem til Danmark inden vi 2 får flere følelser for hinanden" Michaels øjne blir våde, og han kigger væk.

"Det er bedst for os begge, inden vi blir for glade for hianden, du aner ikke hvor hårdt dette er at få sagt til en som jeg sagtens tror jeg ville kunne komme til at elske."

Vi krammer nu hianden, han krammer mig hårdt, han vil ikke have jeg skal rejse , Kan mærke en tåre fra hans øjne dryppe ned på min ene skulder. Vi træder et skridt tilbage, men vi holder stadig hinanden i hånden.
Han havde ikke kunne få formuleret eller sagt nogle ord efter jeg sagde jeg ville rejse, og hans tåre trillede nu ned af hver sin kind, og så nu Michael som jeg aldrig, før havde set ham. Havde såret ham, var jo ikke meningen.

Blir sur og ked af det på mig selv, jeg krammer ham igen og giver ham et kys på kinden. " Du er det bedste der er sket for mig, , ... jeg ... jeg ...... je.. JEG ELSKER DIG! " kunne næsten ikke få det sagt fordi jeg gråd rigtig meget.

Løb alt hvad jeg kunne hen til Limosinen, og afsted var jeg mod airporten, til bage til Danmark....

da jeg kørte væk kunne jeg se at Michael kastede sig ned på jorden af gråd, ... og det fik mig til at græde endnu mere....

Åhhh , er det normalt at græde over sin egen historie ? snøft snøft :'( :'(

Dette indlæg er redigeret af ElinsJackson: 20 August 2009 - 02:28 PM

[CaseyXM]

ElinsJackson, på Aug 20 2009, 03:22 PM, sagde:

da jeg kørte væk kunne jeg se at Michael kastede sig ned på jorden af gråd, ... og det fik mig til at græde endnu mere....

NOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


DEN MAA IKKE VAERE SLUT!!! NEEEEJJJ!!!!!!!


Buhuu, MICHAEL JACKSON!!!! Det er da helt vildt syndt!!! BUAAHHH!!!! Snoeft...


PLEASE, giv historien en anden vending!!!!

[ElinsJackson]

Kapitel 13 :

.. Jeg sad i limosinen , havde glemt alt om at Eskil stadig var på Neverland, skulle bare skynde mig væk, hellere det end at michael og jeg ,fik flere følelser for hinannen.

Men det var for sendt ,
Havde allerede mange føleleser for Michael.
Prøvede diskret at tårene væk fra øjene , men hver gang, kom der en ny tåre ud og trillede ned af min kind.
Smed agressivt servietten ned i bunden af bilen, og lod igen tårene få frit løb.

Aner ikke hvad jeg har gang i , ved ikke om det er det rigtige at gøre ?
Havde mest af alt bare lyst til at tage tilbage til ham jeg elsker.

Men ... ja , vil ikke såre Michael , det er det sidste jeg vil.
Han kan stadig nå at komme over mig tænkte jeg, og kiggede sørmodigt op mod himlen. Græd mig selv i søvn i bilen...

Fik ikke sovet i lang tid før jeg kunne mærke bilen stoppede, satte mig op og tørrede mine fugtige kinder og kiggede ud af bil døren.
Udenfor kunne jeg se airporten, jeg takkede og steg ud af bilen. stoppede op ude foran limoen , og overvejede at sætte mig ind igen.

Men limoen var kørt, kiggede langt efter limoen da den stille kørte væk.
Tog min taske med de vigtigste ting som jeg hurtigt nåede at pakke, havde mine smøger, mobil, og lige penge nok til Flyet hjem.

Tændte mig en smøg, og tog en dyb indånding.
Havde ikke røget siden vi kom til Neverland, Michael kunne ikke tåle det,
og truee mig med at knække mine smøger.. grinte lidt for mig selv ved tanken....

Jeg slentrede over til indgangen , og fik slukket smøgen inden jeg gik ind, kiggede mig hele tiden tilbage ,
ved ikke hvorfor, men inderst havde jeg håbet på at Michael ville komme,
og stoppe mig inden jeg gik om bor på flyet, lige som i de gamle romantiske film.

Men der var ingen Michael, han var nok sur på mig, kunne jeg godt forstå.
Ihh dt gør ondt at gøre det rigtige..

Fik bestilt billet, og befandt mig nu oppe i vente værelset og ventede på at jeg skulle afsted.
Græd stadig og folk kiggede på mig.

Og kunne se Michael for mig hele tiden, og nu bliver der også spillet en sang ,med ham som jeg kunne høre i højtalerne, "speechlees" , åh nej , den sang han for mig inden vi faldte i søvn i nat !... :'(:'(

... Jeg løb ud på toilettet hvor jeg intet kunne høre , det ville bare gøre mig mere trist til mode.

Skulle nu ombor på flyet, inden jeg tog det næste skridt ind kiggede jeg mig tilbage.. nej , ikke nogle michael der løber efter mig......







Forsættelse følger....

[CaseyXM]

Gud, det er spændende!!!!!!!!!!!!


More?

[ElinsJackson]

Kapitel 14 :

.. Jeg sad nu hjemme i min lejlighed igen , havde smid mig i sofaen , og lagde mig ned, og tog en ordentlig vejrtrækning.

Havde netop kommet hjem fra Neverland , da jeg havde været over og besøge MJ, men der skete nogt. Vi blev forlelsket, og fandt ikke nogle andre muligheder at skynde mig at rejse pga. at jeg vidste at jeg aldrig ville kunne klare at rejse fra ham igen hvis jeg fik flere følelser for ham.

.. Det gø ondt i hjertet på mig , og det var den værste flyvetur nogensinde .
- Havde flere gange lyst til at gå ind til piloten og sige at han skulle vende om, skam det aldrig ville være muligt at få gjort.

Tjekkede mine beskeder, Eskil have ikke skrevet eller ringet , han var sikkert sur på mig, lige som MJ sikkert var.
Begynder at græde igen ved tanken om hvor ked af det Michael så ud da jeg kørte væk fra ham i limosinen..

Var søvnløs de første på nætter efter jeg var kommet hjem.
Var begyndt at indse, at der ingen andre i hele verden jeg ville have udover Michael , Det var ham som jeg havde forlekset mig i..

MEn der var ingen vej tilbage nu. Jeg havde lavet det dumme stunt , og det ville han sikkert ikke tilgive mig for.

Jeg lukkede andre mennesker ude af mit liv, og var gnaven på alt og alle. Selv min bedste veninde fik ikke et ord af hvad der skete på NEverland , nægtede at fortælle hvor et stort fjols jeg havde været..

Jeg tændte for tv'et en aften , og kiggee de sædvanelige programmer igennem og tjekkede min profil på Moo-Walkers.com...

- Lige Ind til der var noed der vækkede min opmærksomhed,
i fjernsynet kunne man se og høre at Michael JAckson have aflyst hans Tour i en stykke tid, da han havde nogle vigtige æringdringer han skulle. Jonalisten sendte live, og prablede op , som de er så gode til.

Jeg slukkede , kunne ikke se det mere. Det gjorde mig mere ked af det.
Og fik ikke en gang Michaels nummer. Ville ønske at jeg kunne ringe og undskylde for min stupide opførsel på Neverland.

Min veninde, havde været tavs i et par uger, hun er sikkert også sur på mig . EJJJ hvor er jeg bare mester i at gøre folk sure, tænkte jeg skuffende.

Og dog .. Fik kort tid efter en besked fra Karina(Min bedste veninde), og jeg ikke ville med ud og køre. Ville jeg gerne og skyndte mig over til hende. Tænkte at det ville være en god måde at PRØVE at få tankerne ud af hovedt.
Vi kørte ud til et ødet sted hvor der mindst var en kilomet til den nærmeste hus. Længe så vi ikke andre end os selv på de øde veje.

" Ømh baby , hvor er det vi skal hen , sådan ca. og begyndte at grine" Karina holdte hendes øjne på vejen , og sagde kort " Det får du at se når vi kommer der.. "
Årrrh okay så , satte mig tilbage i sæddet og begyndte at spekulere , og bekymre mig for hvor vi skulle hen.

"Så er vi her, gå lige hen til den sten , du skal se hvad der står bag på den"...
Jeg gik ehn til den og smækkede bildøren efter mig... Og uden jeg vidste det så var KArina kørt..
"hooooov , neeej Karina hvad laver du!!?? kom tilbage.. Du kan da ikke bare efterlade mig her, eejjj" Jeg faldte på knæ og hamrede min hånd ned i jorden , var gal nu.

Jeg tog en dyb indånding , og gik over til den sten hun sagde jeg skulle kigge bag på.

Græsset dækkee noed af skriftet , så eg fjernede det sådan jeg bedre kunne se. på stenen stod der " Kig op ^ " .
Jeg kiggede op , og fik øje på en luftballon kom dalende , og var på vej til at lande lidt længere henne på marken.

"Hvem er dog det?" , tænkte jeg for mig selv. og overvejede at gå videre hen af vejen , men så......


Forsættelse følger...


Please kommenter.
Vil gerne vide om den er god nok , eller om den er for kedelig , og hvad jeg kan gøre den bedre !!

Så skriiiiiv;D

Dette indlæg er redigeret af ElinsJackson: 25 August 2009 - 05:02 PM

[CaseyXM]

GUD!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


MAN, den er GOD!!!!!!!! Ved vist hvad der kommer nu.. Men det er så utroligt sødt!!!! Mere, din historie er sååå dejlig!!!

[ElinsJackson]

Kapitel 15:

Luftballonen var nu landet, kiggede godt efter, havde en fornemmelse at det kunne være.... jaaa. ... jaaa. Mi....


.........Men nej , det var baree min far !
- Blev UTROLIG skuffet , men det viste jeg selvfølgelig ikke til min far.

Var nu også en dejlig overraskelse, hvor er han skør !

Gik over og gav ham et kram "faaar , hva laver du dog?!" han svare

" Har man ikke lov til at overraske sin datter
længere?" jeg rystede på hoved " Du ikke rigtig klog haha, hva skal du med den ballon?" og kiggede misfornøjet på luftballonen.

"JA planen var da at jeg gerne ville have min datter med på en bette tur " var lamslået. " Far du ved jeg er højdeskræk ,....... ihhhh okay!" var også selv spændt på at prøve dt , men guuud hvor var jeg dog bange !

Vi var kommet op , skreg som en lille baby , ALT hvad jeg kunne , var skrækslagen.
Min far holdte om min skulder og spurgte om det ikke bare var en smuk udsigt her oppe fra. Jeg nikked og kiggede op på ham.
Tænkte bare at det ville være endnu mere dejligt med Michael lige nu.

Vi havde fløjet i en time , og nu havde jeg vendet mig til det, og kunne foreholde mig nogenlunde roligt,..
Men dog blev det tit for meget oig jeg satte mig ned i kurven i ballonen og gemte mig.

Min far begyndte nu at sænke ballonen " Hva nu far, hvor er vi, hvad skal vi her, turde ikke rejse mig endnu det gik hurtigt da hun sænkede ballonen , og jeg holdte godt fast, og turde ikke rejse mig.

Lige så stille gik det til, og vi var nu landet, min far gik ud af kurven, og løb afsted..

"hov, ej far , nu heller ikke dig , hvad sker der for mennekserne i dag? I er så underlige.. sad stadig og mumlede og var meget vred.

Hov , nej vent? kunne høre nogle fnise, hva sker der? Hvor er jeg landet henne ?
- Rejste migog kunne se en kæmoe scene foran mig " HVAD!?" råbte jeg " NU gider jeg snart ikke mere" hva sker der?"

Nu kunne jeg høre nogle mennekser grine , det kommer fra tilskuer pladserne, men kan intet se, da spot lyset, lyser mig direkte ind i øjnene. Med et bliver lyset slukkes, og et andet et bliver tændt, og det lyser over på en kongestol. Får et chok da jeg høre en mærk og dyster stemme råbe ud af højtalerne " Sæt dig i stolen , NU! sæt dig" .
Turde ikke gøre andet , listede der over og kiggede mig forvirret rundt, og begyndte at syndtes det her var temmelig skræmmende.

Da jeg fik sat mig til rette blev et andet spot lys tændt imens og i højtalerne kunne jeg nu høre en fyr med en dejlig stemme synge......
"Your loooooove is magical, that's how I feel...

But I have not the words here to explain

Gone is the grace for expressions of passion

But there are worlds and worlds of ways to explain
To tell you how I feel

But I am speechless, speechless !!!"

DET ER MICHAEL!!!
, ganske rigtigt, og nu kom han frem i lyset, og jeg fik et chok da jeg hørte folk klappe og juble ude fra tilskuerpladserne , men kunne stadig ikke se dem for alt det lys der var.

Michael forsatte med at synge, og kunne mærke at han sang den sang direkte til mig.
Åhhh Michael, tænkte jeg.
Skulle lige til at rejse mig, ind til han gav tegn til at stoppe , han gik nu over til mig med små stille skridt, og sang videre...

Jeg er rigtig rørt, han er nu henne ved mig, sætter sig på hug foran mig og kigger op på mig imens han synger
" Speechlees , Speechlees , thats how you make me feel....." Jeg kigger genert væk , og kan mærke at tårene kommer frem igen nu. Men denne gang er det glædes tåre.

Kigger igen på Michael , og han giver hans charmerende blink, og smiler , som får hvilken som helst pige til at smelte...
Holdte mig op til munden , var rigtig genert, og gav tegn til ham at der jo sidder publikum. Da han selv sagde at det skulle være hemmeligt.

Han rejser sig op , og trækker mig op fra stolen af, (piger i salen, skriger, og skriger, og ville sikkert alle ønske at de var i mit sted lige nu ) ..
Kigger forvirret på ham da han rejse mig fra stolen.

Han krammer mig, og sang på det sidste vers i sangen..
Gav ham et kæmpe kram tilbage, og hviskede stille i hans øre "Undskyld dejlige"...
OG vi dansede nu rundt oppe på scene.

Det var smukt , lyset var blevet til en lyserød farve som kom ud af spot lysende, ogtusindvis små papirshjerter faldte ned om ørene på os.Jeg kigger op , og prøver at fange en.
" Den er til dig" , han ligger mikrofonen fra sig, og giver mig et lidenskabelig, ømfindig, og vådt kys,, og kan igen mærke håns bløde hånd , kilde min nakke, og hans arm om mine hofter , romantisk, og stille musik i baggrunden , der forsætter vi vores længselskys.
- fra publikummerne , hørte vi en " ahhhh , uhhh , ihhhhh " og piger skriger, og fyre råber "yyyeeeeaaarrrrr!!!!"

Michael og jeg griner genert, og kigger på hinanden , og så ud på publikum.

Kan se at Michael gør tegn til en lys-mand, og med et, blir lyset ud til publikum tændt.

Får et chok , da jeg ser alle de mennekser, og da jeg ser at min famillie sidder på første række og klapper i deres hænder. Min mor, far , søskende , brødre, og bedste far, de var der alle sammen , og Michael famile sad der også.
Kunne se at Elisabeth havde rejst sig og klappede i sine hænder.

Bliver glad , men genert og gemmer mig ved michael, og krammer mig ind til ham :I Ingen skulle se mig rødme..


...

[CaseyXM]

Awwwh..

Fantastisk historie!!!


Kan ikke lade være med at følge med... 100%!!!!!!!

[ElinsJackson]

Er det for egoistisk at sige, at man bare elsker at læse sin egen historie ? ihihih