[foralltime]

Siden ingen andre helt forstår hvad vi går igennem i øjeblikket med Michael`s død.....er jeg nødt til at skrive det her...
Tænker i andre også på hvor ensom, alene og trist Michael i virkeligheden var?
I det her på mange måder forbandede interview med Oprah fra `93 siger hun på et tidspunkt, at man kunne se på hans øjne hvor ensom han var, og da talen faldt på faderen, kunne man mærke hvor usikker og utryg han var over det...og senere sagde han at han ønskede kun at være elsket af folk..."I wanna be loved..."
Altså, det er da næsten ubærligt at tænke på....jeg ved godt jeg bare kan lade være at tænke på det.....
men jeg synes det er svært.......bag alt det talent og genialitet var han en lille dreng såret dybt på sjælen....af blandt andet den djævelske far! Tænk at kalde sit eget barn for "grimt" og gøre grin med det.....
Jeg ville ønske nogen ville sende den far ud på en øde ø!! Han er så usympatisk og led.....føj....!!

Jeg er vist lidt trist i aften....... ......

[NayNay]

Oh, ved slet ikkehvad jeg skal sige..
Men er ked af at høre du har været lidt trist, chin up, prøv at tænk på de gode ting lidt, det hjælper tit på humøret (:
-ellers se nogle macro's eller noget (;

Og ja jeg har tænkt over det, men ikke sådan virkelig meget da jeg synes det er så ubehageligt. Men husk på, at han er et bedre sted nu, hvor han forhåbentlig har det bedre (:

[Jacqueline]

Har det på præcis samme måde.. Men prøver også at tænke på de gode ting .. Men jeg giver dig helt ret i det du skriver... det gør rigtig ondt og jeg har tit tænkt over det.. også noget af det der gør mig rigtig trist..

Men vi må prøve at tænke på det positive.. alt det gode han også havde i livet.. som de gode venner han havde.. specielt Elisabeth.. De må have haft det så fantastisk sammen og kunne rigtig forstå hinanden...

[Sille]

Når mine tanker går i den retning, tænker jeg altid på, at han nåede den glæde at få børn. Det hjælper altid mig..... lidt

Men, hvor er jeg skuffet over Oprah, hun har alle muligheder for at sætte sig ind i anklagerne mod ham. Det er bare at knipse med fingerne og få nogle af hendes medarbejdere til at finde materialet frem, men nej, nej - snakke om sig selv, det er hun rigtig god til Hvis det var en hyldest til Michael, så ........

[Helene Tungelund]

foralltime, på Dec 31 2009, 12:11 AM, sagde:

Siden ingen andre helt forstår hvad vi går igennem i øjeblikket med Michael`s død.....er jeg nødt til at skrive det her...
Tænker i andre også på hvor ensom, alene og trist Michael i virkeligheden var?
I det her på mange måder forbandede interview med Oprah fra `93 siger hun på et tidspunkt, at man kunne se på hans øjne hvor ensom han var, og da talen faldt på faderen, kunne man mærke hvor usikker og utryg han var over det...og senere sagde han at han ønskede kun at være elsket af folk..."I wanna be loved..."
Altså, det er da næsten ubærligt at tænke på....jeg ved godt jeg bare kan lade være at tænke på det.....
men jeg synes det er svært.......bag alt det talent og genialitet var han en lille dreng såret dybt på sjælen....af blandt andet den djævelske far! Tænk at kalde sit eget barn for "grimt" og gøre grin med det.....
Jeg ville ønske nogen ville sende den far ud på en øde ø!! Han er så usympatisk og led.....føj....!!

Jeg er vist lidt trist i aften....... ......

Det kan også gøre mig helt trist at tænke på. At Michael inderst inde var alene, når han har givet så mange millioner mennesker så meget glæde og trøst i livet. Selvom han elskede det han lavede, var det på en måde et offer. Men jeg er meget taknemmelig for han gjorde det. Han har været lyset på mange dårlige dage. Jeg mener også at have læst et sted hvor han sagde noget om at han følte sig helt hjemme og tryg på en scenen, men helt malplaceret når han kom ned fra den. Som om han ikke hørte til det. Han har nok bare levet i en helt anden, men helt fantastisk verden, så han kun kunne være ensom. Jeg tror ikke der er særlig mange der virkelig har "forstået" ham. Jeg ved ikke engang om jeg selv gør. Men det føler jeg. Man kan godt føle sig alene selvom man er sammen med en masse mennesker. Men det er rigtigt hvad I siger, han fandt rigtig meget glæde i børn. Det gør også alid mig så glad når jeg ser ham smile sammen med dem.

[HeavenCanWait]

Jeg tænker ofte på hvor alene, trist og ensom han var. Netop derfor elsker jeg når han smiler rigtigt - der hvor smilet når helt op i øjnene for det er der han er mest lykkelig.
Dejligt når hans fans giver ham knus osv. for i det øjeblik ved han at han er elsket.
Heldigvis nåede han at opleve vores kærlighed til ham lige inden hans xxx - nemlig på O2 i London da han annoncerede hans koncerter og opdagede hvor hurtigt der blev udsolgt.
Den tale får mig altid til, at tude - både af lykke og af sorg "This is it - This is the final curtaincall"

Jeg er overbevist om hvor end han der nu så kan han stadig mærke vores kærlighed til ham og vores sorg.