The Moo-Walkers, Den Danske Michael Jackson Fanklub arrangerer nu sit største event nogensinde:
Han var kendt som The King of Pop, og i Michael Jacksons tilfælde var titlen berettiget. Michael Jackson, der døde den 25. juni 2009 i en alder af 50 år, var den mest talentfulde popkunstner i sin æra, og betragtes af mange som den største kunstner, der nogensinde har betrådt denne jord. Hans liv bliver derfor fejret, når Amager Bio danner rammen om et spektakulært tributeshow ”The Legend Lives On” lørdag d. 20. november.
Michael Jackson har skrevet, komponeret og indspillet nogle af de største musikalske succeser nogensinde, og han har fortryllet verden med dansetrin, sceneshows og musikvideoer som skabte gnister af ren magi. Ét eksempel på hans geni er albummet ”Thriller”. Det blev udgivet i 1982, er det bedst sælgende album nogensinde med et anslået salg af op til 120 millioner eksemplarer i hele verden. Hele fem af hans soloalbums er blandt verdens bedst sælgende, og i USA har han haft 13 nr. 1 og 28 top 10 singler på Billboards hitlister.
Derudover husker vi alle hans hjerte af guld – hans larger-than-life personlighed, som har beriget så mange menneskers liv. Han har doneret flere penge til velgørenhed end nogen anden musiker, og hans sangtekster, budskaber og styrke har givet håb og inspiration til millioner.
The Moo-Walkers, Den Danske Michael Jackson Fanklub, har valgt at fejre Michael Jacksons liv ved at slå dørene op for et et storslået tributeshow i Amager Bio, hvor tæt på 1000 mennesker kan være sammen om at mindes The King of Pop – og The King of Hearts – Michael Jackson!
Michaels liv og fantastiske bedrifter vil her blive fejret i stor stil, når scenen indtages af fantastiske solister, dansere og et gospelkor, foruden en storskærm, så Michael Jackson selv kan være en del af showet! Naturligvis følges showet op af et all-night Michael Jackson afterparty!
Alt dette finder sted lørdag d. 20. november 2010 kl. 20.00 i Amager Bio - en berømt koncertvenue, som bl.a. har lagt scene til James Brown, som optrådte her i 2007.
Gå ikke glip af denne begivenhedsrige aften, og vær en del af historien når det største Moo-Walkers event nogensinde løber af stablen!
Bestil din billet allerede i dag på
www.billetnet.dk
Og læs mere på
http://www.moo-walke...e=sektion&id=21