Grundlovens § 77 siger følgende:
Citat
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Og det er da helt korrekt... Ytringsfriheden er ganske elementær her i det danske land.
MEN modsat er dette et privat-ejet forum, ejet af Søren, Nima, Rikke, Carina og jeg. Idet at dette er et privat-ejet forum har vi fuld ret til at definere hvad der er acceptabelt indenfor rammerne af dette forum. Ingen kan forhindre dig i at gå ud et andet sted og sige at medlemmer her på siden er nogle idioter, det skal du da være velkommen til hvis du har lyst. Du kan også skrive at vi admins er nogle idioter, eller hvad du ellers har lyst til at skrive.
Men så snart du er på privat-ejet 'grund' er det ejeren som definerer spille-reglerne indenfor den danske lovgivning. Dvs jeg må stille alle de regler op jeg har lyst til. F.eks. at når du er i mit hus må du ikke sige "øv" og så har jeg ret til at smide dig ud hvis du siger øv. De samme regler gælder på privat-ejede hjemmesider. Jeg ved du læser jura og derved sagtens kan læse lovgivning, så det er ikke et forsøg på at tale ned til dig. Jeg skal gerne kontakte mine jura-professorer og finde en paragraf på dette hvis du ønsker?
Ingen her beder nogen lefle for andre eller falde på knæ. Men moo-walkers har i vores regler skrevet følgende:
Citat
Vi vedholder os retten til at fjerne, lukke og ændre tråde og indlæg som vi mener står i strid med ovenstående regler. Ved at melde sig ind på vores forum har man samtidig givet sit samtykke til at teamet må ændre, lukke, slette og på andre måder ændre tråde og indlæg, ligesom vi vedholder os retten til at udelukke folk som på nogen måde truer freden og stemningen på Moo-Walkers.
Dette er et privat-ejet forum, og derved vedholder vi os retten til at forvalte dette forum som teamet ønsker.
Dette har du accepteret da du meldte dig til forummet, og har dermed også accepteret at vi må forvalte dette forum som vi ønsker.
At vi udbeder en ordenlig tone står også i vores regler:
Citat
2. Respekter hinanden. Det er ikke tilladt at svine andre kulturer, lande, religioner, racer osv til. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til alle befolkningsgrupperinger. Det omfatter ikke kun tekst, men også billeder, lyd og video.
3. Det er ikke tilladt at angribe andre medlemmer af Moo-Walkers, Michael Jackson, Michael Jackson’s stab, venner, familie og børn. Øgenavne, bagtalelse og lignende er ikke tilladt under nogen omstændigheder.
Igen har moo retten til at fortolke disse regler som vi ønsker.
Du har helt ret i at alle har lov at være her - og dette gælder også folk som kommer lidt skævt ind på forummet... Det gælder også de som ikke er enige med admins, de som ikke er enige med jer andre, og de som bare generelt er uenige. Alle er velkomne, men alle har ikke RET til at være her. Igen, privat-ejet forum, og derfor besidder vi retten til at bestemme hvem der må være her og hvem der ikke må.
Når det så er sagt, så ønsker vi selvfølgelig, mere end alt andet, at alle folk føler sig velkomne og godt tilpas herinde. Vi har aldrig gjort ret meget brug af vores moderationsfunktion, da det sjældent er nødvendigt.
Retten til at fjerne eller moderere folks indlæg, forbeholder vi os dog naturligvis, og vi gør brug af det, når vi føler, at det er nødvendigt for at opretholde den gode stemning, og det gode fællesskab, som vi har haft herinde i flere år. Den gode stemning kan vi selvfølgelig takke alle jer medlemmer for, og vi går som en selvfølge ud fra, at det er noget som I, ligesom os, er interesserede i at bevare.