[michaelsmelody]

På en side jeg er medlem af var der en snak om at der er nogle der har beskyldt andre for ikke at være "ægte fans", og der kom jeg til at tænke på Michael Jackson fans.
Efter Juni 2009 har der været meget snak om hvem der var "ægte fans" og hvem der ikke var det. Argumenter som hvor længe man har været fan, om man var fan før eller efter tabet, osv blevet taget op. Og jeg synes at det er helt forfærdeligt at være vidne til.
Det er på ingen måde fordi jeg sidder og peger fingre af nogen moos eller noget, for jeg kan ikke selv komme i tanke om nogen der enten har udsat andre, eller været udsat for denne her ballade. Men der er måske nogen der har deltaget i disse debatter på andre sider, så jeg tænkte at jeg ville dele mit indlæg i debatten med jer.
Hvem ved, måske er der nogen der kan reflektere over det, tage det til sig, eller bare være enig eller uening.
Her er det ihvert fald:

Fandom cannot be measured by the number of lyrics memorized, or the number of t-shirts in the closet.
Fandom cannot be measured by the number of shows you've been to, or the number of times a song has been played on your itunes.
Fandom cannot be measured by the number of times you've cried to a song, or how long you've waited in front of a venue.
Fandom cannot be measured in years you've been a fan, or in interviews you've watched.
Fandom cannot be measured in facts you know, or in hours you've spent freaking about the waiting till next album/video/single release.

In short terms: you can't measure fandom!
Fandom is a way of loving someone or something - a band, a singer, an actor/actress, a book, a movie, an artist, or anything really.
And who the hell are we to judge love?
Who the hell are we to try and measure love?
Who the hell are we to think that we are better than the next guy/girl wearing a shirt exactly like yours?
Who the hell are we to bitch about a guy/girl who just discovered this amazing band/singer/actor/actress/book/movie/artist/wtf, because they've only just stumbled across them a week ago?
Who the hell are we to think that our love is bigger than the next guy/girl's?

Trying to measure, and compare, love - isn't that just ignorance, and playing God?
Let me rephrase that: Not even God compares love.
Love is indescribable, and indefinable, and most important of all:
SUBJECTIVE!

my honest opinion.

-Annika Jylland

[Ane]

Rigtig godt og klogt indlæg, Annika

Jeg har aldrig tænkt, at andre fans ikke var ægte, men mere at der måske er forskellige stadier af det? Ikke at det gør nogen af os til mere fan end andre, men blot at nogen går mere op i samle osv. end andre gør.

I starten da jeg var herinde kunne jeg godt få følelsen af, at jeg ikke var en lige så god fan som mange af jer andre. Jeg følger ikke særlig meget med (mest fordi jeg ikke gider læse al sladderen), jeg ved ikke alt, har ikke styr på producere, hvem der producerede musikvideo, min lejlighed er ikke overklistret med plakater og aaaaaaalt den slags.
Jeg er mere en dæmpet fan. Jeg har alle hans CD'er og 2-3 eksemplarer af dem (har alle Invincible farverne), har en LP, et par MJ blade, én plakat og 3 t-shirts. Jeg er ganske enkelt super nærig Vil hellere købe sko og tøj
Det tog lang tid for mig, at komme dertil hvor det gik op for mig, at folk er ligeglade med min samling og viden, det vigtige er min kærlighed og støtte til Michael.

Den seneste tid synes jeg dog, at hele "hvem er ægte fan" spørgsmålet er blevet vækket til live igen, i den debat der har kørt herinde. Jeg kom i hvert fald hurtigt til, at føle mig ond og led pga. nogle andres kommentarer. Normalt er jeg kold overfor hvad andre mener om mig, men lige med Michael der er jeg altså nærtagende når det kommer fra andre fans.

[ElinsJackson]

Folk behøver ikke vide jeg er fan, så længe jeg selv ved at jeg er det
Men det er lidt svært at "skjule" når lejligheden er dækket af mj's stuff, og mine skole papire er mj tegnet på :b

Behøver ikke andre bedømmelse om jeg er fan eller ej,
og det gør mig ikke ked af, om der så skulle forekomme, at nogle af en underlig årsag skulle tro jeg ikke var, for pga af det, så vil jeg ALDRIG stoppe med at være det, som jeg selv ved jeg er

Dette indlæg er redigeret af ElinsJackson: 12 December 2010 - 07:50 PM

[Sille]

Så kan det ikke ikke skrives bedre !! SUPERT

Dette indlæg er redigeret af Sille: 12 December 2010 - 07:48 PM

[benedicte]

enig med Ane..

der er nok forskellige måder vi kan være fans på.
men det der med at være "ægte fan eller ej" er noget fis.
det er nok rigtigt nok at der er forskellige stadier.

[Emma.]

Må altså indrømme at jeg har ment at folk bare "sagde" at de var fans fordi det var/er på mode. Kan ikke huske om det var dig Annika eller en anden jeg sad og snakkede med om en eller anden der havde sagt at en aften hvor hun sagde at hun sad mutters alene og tudede over hvor meget hun savnede ham hvor man så senere fandt ud af at hun havde været sammen med someone og lavet i hvert fald det hun ikke sagde. - Hvor man går hen lyver omkring det og overdriver det, hvor man egentlig ikke har noget forhold til personen, eller egentlig ikke kan lide musikken. Det er dér hvor jeg tænker: "Okay, not fan at all." Men der er også de mennesker hvor det de siger bare ikke hænger sammen og hvor jeg så også tænker at de er jo nok ikke "rigtige" fans så.
Men jeg ved godt at det ikke er op til mig at bestemme for meget fan de forskellige er, men op til dem selv.

Men jeg synes også at der er forskellige måder at være fans på fx som de fleste er herinde på moo hvor man elsker ham uendeligt, elsker hans musik, føler man har et nært forhold med ham osv, så er der dem der bare godt kan lide hans musik og hører det engang imellem, der er dem der vil gøre alt for at komme til at ligne ham og give alt hvad de har for at opleve noget af de stardom som han havde, der er samlerne (de kan self også være noget af det andet skrevet ovenover), der er også bare de mennesker som bliver inspireret af hans livsværk, hans dans etc?
Og så synes jeg bare der er individuelt hvordan man lige opfatter de forskellige måder at være fans på...

[fuzzball]

ElinsJackson, på 12 December 2010 - 06:45 PM, sagde:

Folk behøver ikke vide jeg er fan, så længe jeg selv ved at jeg er det
Men det er lidt svært at "skjule" når lejligheden er dækket af mj's stuff, og mine skole papire er mj tegnet på :b

Behøver ikke andre bedømmelse om jeg er fan eller ej,
og det gør mig ikke ked af, om der så skulle forekomme, at nogle af en underlig årsag skulle tro jeg ikke var, for pga af det, så vil jeg ALDRIG stoppe med at være det, som jeg selv ved jeg er

Hi-hi Elin rigtig fedt formuleret!!

Jeg har det personligt godt med at vise at jeg er fan. Føler mig mest som mig selv, hvis jeg
har M.J. t-shirts, badges eller lignende på, og det gi´r sgu nogen underlige blikke fra
folk nogengange, fordi jeg er 35, men ligner en teenager, but I Love IT!!
Men hvor er det mærkeligt at der altid har været en eller anden form for koncurrence
imellem fans om hvor stor en samling man har og hvor stor fan man er...
I mange år ville jeg gøre alt for at rejse efter Michael osv, men så fandt jeg min
mand og fik børn og så var det ligesom om, at man blev bedømt på "at så var man nok
ikke RigtiG fan mere, når man ikke tog derhen hvor Michael var".. og
det gør da lidt ondt at blive bedømt på den måde, men vi ved jo bedst selv hvad vi føler...

[HeavenCanWait]

Der er jo forskellige grader af "fanhed" (ææh det er der jo nok så ikke noget der hedder, men nu er der )
Men hovedssagen er, at vi alle elsker Michael på den ene eller anden måde og hvordan vi så udtrykker det er op til folk selv. Det kan nemlig ikke gøres op i mængden af koncerter man har været til eller hvor mange t-shirts man har i skabet.
Man ved kun selv hvor meget fan man er og om det er ægte eller man er wanna-be.

Desuden har jeg heller ingen problemer med, at vise jeg er fan / beundre af Michael. Hvis folk ikke kan klare det må de bare kigge den anden vej og lukke ørene.
I'M PROUD TO BE A MJ-FAN !!

[Janet]

HEEEELT ENIG Annika!...

Jeg har selv været fan i snart 20 år må det være!! Hold da op! I de første mange år var jeg jo vanvittig, købte alt der stod Michael på Ellers følte jeg mig ikke som rigtig fan og det er jo latterligt. Meget af det bras jeg købte, tjente han ikke engang på.

I de sidste 5-10 år er jeg jo blevet mere voksen og ved jo bare at Michael har en plads dybt inde i mit hjerte, hvor han altid vil være!! Jeg behøver ikke at reklamere for det. Gør jeg som regel kun hvis jeg er i et selskab, hvor jeg ved at jeg kan sige at jeg er fan, uden den første sætning der bliver fyret af er: 'hans næse er faldet af'... For det er jeg SÅ træt af at høre på! Men er der andre der starter en MJ samtale, god eller dårlig, så er jeg selvfølgelig på.

Med hensyn til at dømme andre, så kan jeg til dels godt forstå det.. For i mine mange år som fan har jeg jo kendt rigtig mange andre fans. Og mange er også faldet af den igen. Jeg har set de typer mennesker der er 'periode-fans' hvis man kan kalde dem det... Men når det så er sagt, skal de da have lov. For de bliver trods alt aldrig det modsatte. MJ vil jo nok også altid have en plads hos dem på en eller anden måde. Og ja, så håber jeg jo altid at de mennesker jeg dømmer til at være periode-fans, vil overraske mig og holde ved! Og det er da også sket!

[Ebbon]

Jeg kan huske at før i tiden så fik jeg "smuglet" Michael Jackson ind i ALLE samtaler, selvom han måske ikke altid havde noget med samtalen at gøre . Nu har jeg modnet mig lidt og jeg snakker kun om Michael når andre snakker om ham, jeg har ikke den samme trang til at folk skal vide jeg er en stolt Michael Jackson fan - og at jeg gerne tager kampen op om hvorvidt han var genial eller gal.

Jeg vil sige at jeg ind i mellem tager mig selv i at tænke: "Ja right! Du er bare hoppet med på legende-bølgen efter Michael gik bort" Men jeg føler jeg er blevet lidt bedre til at tænke at fans er fans og dermed venner.

[AJackson :D]

Ane, på 12 December 2010 - 05:22 PM, sagde:

Det tog lang tid for mig, at komme dertil hvor det gik op for mig, at folk er ligeglade med min samling og viden, det vigtige er min kærlighed og støtte til Michael.

Den seneste tid synes jeg dog, at hele "hvem er ægte fan" spørgsmålet er blevet vækket til live igen, i den debat der har kørt herinde.

Okay... Jeg kan sagtens følge dig. Selv er jeg en mega samler og har nemlig hele mit værelse fyldt med MJ.
Jeg bliver også ved med at gentage min viden (som jeg har samlet over halvandet år) til de samme personer. (Specielt til en veninde, der efterhånden er mega træt af det...)
Faktisk føler jeg mig ikke som en 100% ægte fan; Nemlig fordi at jeg først opdagede ham efter hans død.
Argh!!! Det gør mig sur at tænke på!

[Janet]

AJackson , på 14 December 2010 - 05:28 PM, sagde:

Okay... Jeg kan sagtens følge dig. Selv er jeg en mega samler og har nemlig hele mit værelse fyldt med MJ.
Jeg bliver også ved med at gentage min viden (som jeg har samlet over halvandet år) til de samme personer. (Specielt til en veninde, der efterhånden er mega træt af det...)
Faktisk føler jeg mig ikke som en 100% ægte fan; Nemlig fordi at jeg først opdagede ham efter hans død.
Argh!!! Det gør mig sur at tænke på!

Man er ikke mindre fan fordi man først har opdaget ham nu... Men det er da mega ærgeligt for dig selv, du får aldrig chancen for en koncert osv.

Men bedre sent end aldrig

[Stubba]

Jeg tror i kan have ret i, at det kan være en modedille. At fx. hvis man omkring hans død var i en fanlign. tilstand fordi man hørte om ham hele tiden, hørte hans musik osv. Men man kan vel kun selv vurdere om man er fan?

Men jeg ved fra mig selv af, at han ALTID har været en vigtig del i mit liv. Jeg kan huske da jeg var lille og gik og dansede rundt til ham, når vi legede ville jeg være MJ osv. Da der engang stod i et blad, at han ville dø inden han blev 40 år stortudede jeg osv. Jeg ved ikke om det vil definere mig som en 'ægte fan'. Men jeg har det meste af mit liv på at 'forsvare' at jeg virkelig var MJ-fan. Folk jeg gik i skole med synes jeg var underlig fordi jeg godt kunne lide ham osv. Og tro mig, det har skabt nogle diskussioner. Min far sagde på et tidspunk 'det er nok bare en dille der går over'. Men nej Jeg har altid holdt ved, og han har altid været der (eller, hans musik har) når man har været trist eller sådan noget.

[AJackson :D]

Janet, på 14 December 2010 - 07:29 PM, sagde:

Man er ikke mindre fan fordi man først har opdaget ham nu... Men det er da mega ærgeligt for dig selv, du får aldrig chancen for en koncert osv.

Men bedre sent end aldrig

Det irritere mig så meget at jeg ikke opdagede ham før. Og faktisk havde jeg heller aldrig haft en lille chance for at se ham: Jeg blev født et år efter History koncerten, og har været for lille til at rejse verden rundt efter Michael

[AJackson :D]

Stubba, på 23 January 2011 - 05:46 PM, sagde:

Jeg tror i kan have ret i, at det kan være en modedille. At fx. hvis man omkring hans død var i en fanlign. tilstand fordi man hørte om ham hele tiden, hørte hans musik osv. Men man kan vel kun selv vurdere om man er fan?

Men jeg ved fra mig selv af, at han ALTID har været en vigtig del i mit liv. Jeg kan huske da jeg var lille og gik og dansede rundt til ham, når vi legede ville jeg være MJ osv. Da der engang stod i et blad, at han ville dø inden han blev 40 år stortudede jeg osv. Jeg ved ikke om det vil definere mig som en 'ægte fan'. Men jeg har det meste af mit liv på at 'forsvare' at jeg virkelig var MJ-fan. Folk jeg gik i skole med synes jeg var underlig fordi jeg godt kunne lide ham osv. Og tro mig, det har skabt nogle diskussioner. Min far sagde på et tidspunk 'det er nok bare en dille der går over'. Men nej Jeg har altid holdt ved, og han har altid været der (eller, hans musik har) når man har været trist eller sådan noget.

Ej, mine forældre siger også til andre: "Det går nok snart over..." Og sådan noget, men jeg har forsikret dem om, at han aldrig vil forsvinde. Jeg er også rigtig irriteret på en bestemt person fra mit badmintonhold, som jeg har lyst til at skrige op i hovedet, fordi at han hele tiden siger sådan noget som: "Hvorfor er du fan af ham når han er DØD?" o.o
Det har virkelig skabt mange diskutioner i skolen og også lidt herhjemme. Det gør ondt at de ikke bare kan lade ham være