14. december
Solen var fremme selvom at små fine snefnug dalede ned fra himlen. Vejreudsigten sagde minus grader, og pejsen var tændt. Alligevel synes jeg det var koldt indenfor. Jeg tog mine dejlige hjemmesko på og gik ud til bedstemor som stod i køkkenet.
”Hey bedstemor. Ved du hvad vi ikke har lavet endnu?” hun kiggede mystisk på mig som om jeg havde en plan eller noget, hvilket var lidt dumt. Hun rystede på hovedet. ”Konfekt!” vi smilede begge to. ”Det kan vi jo lave i morgen, for jeg skal lige have købt ind til det, og der er ikke så meget tid i dag hvis vi både skal handle ind, og lave det, plus aftensmaden laver ikke sig selv.”
Jeg nikkede på hovedet og gik ud til Tøsen. Hun mødte sikkert fryse helt vildt.
Da jeg kom ud foran døren kunne jeg se der var sat lyskæder op rundt om døren, og det lyste meget op. Ude i stalden stod Tøsen ganske rigtigt som hun plejede. Jeg gav hende lidt hø og strilede hende. Jeg fandt også et dække så hun ikke frøs nu hvor det var minus grader. Hun vrinskede og nikkede vildt med hovedet, og det tog jeg som et ’tak’.
Efter et hurtigt besøg hos hesten, løb jeg ned til nisserne.
Da jeg var kommet ned duftede der som selvænlig af grød, og der var dejligt varmt. Gimle sad i sin store skindstol, med sine små briller på, og uden at kigge op fra den bog han sad med sagde han hej til mig. Nissemor sagde aldrig særligt meget, så hun smilede bare til mig og rodede videre i grøden.
Det undrede mig at Gimle ikke sad med sin store bog, fremfor den lille håndbog han sad med.
”Hvad læser du?” spurgte jeg ham, eftersom han ikke fortalte noget selv. ”Det er en gammel bog min far engang skrev.” sagde han trist. ”Han blev kun 783 år..” han kiggede ned. Han fik mig til at tænke på min egen far, selvom han ikke var død. Jeg kunne mærke en lille fin saltdråbe ramme min læbe, og jeg kunne smage salten. Gimle lagde mærke til det, og tog sin ene lille hånd og aede mig på kinden. ”Du skal ikke græde.. hvad er der galt?” jeg tog med hen til en sofa, hvor der også var skind ovenpå. ”Da du snakkede om din far, kom jeg til at tænke på hvor meget jeg savner min egen far..”jeg sad og rodede med hænderne uden at kigge op. ”Hvor ville jeg ønske han kom tilbage til os.” jeg kiggede på klokken, og tænkte jeg hellere måtte sige farvel. Jeg kravlede op af hullet, og fandt ud af at det snete. Store smukke hvide snefnug landede rundt omkring. Jeg stak min tunge ud og et snefnug landede på den. Jeg løb hjem og fik aftensmad.
Jeg lagde mig til at sove da jeg kom i tanke om at Andreas stadigvæk ikke havde fortalt mig noget om hvad han lavede nede ved nisserne. Jeg kiggede over på ham og så han allerede søvn.
15. december
Jeg greb fat i Andreas og trækkede ham ned i sofanen ved siden af mig. ”Hvad skulle du egentlig nede ved de nisser?” spurgte jeg nysgerrig. ”Ikke noget! Bare snakke? Hvorfor er det så vigtigt?” han tændte TV’et, og ’Alene hjemme’ kørte på kanalen. ”Jeg ved det ikke var det du skulle” overbeviste jeg ham. ”Okay, jeg manglede en gav til bedstefar, og ham nisserfar-manden sagde han kunne fremtrylle en lille gave.. okay?” jeg nikkede på hovedet. Jeg var ikke overbevist, men gad ikke rodde i det mere.
Bedstemor havde gået frem og tilbage fra køkkenet og ind i stuen. Hver gang hun kom ud fra køkkenet havde hun noget i hænderne. Når hun nåede spisebordet satte hun det fra sig. Det var alt hvad vi skulle bruge til konfekt. ”Så er det tid til konfekt.” råbte hun sådan alle kunne høre det.
Vi satte allesammen rundt om det store spise bord, og begyndte at lave en masse konfekt. Det var super hyggeligt!
resten kommer i morgen