[mystix]

Hele mit liv har jeg skrevet, både digte og andre ting og sager:) Før jeg kunne skrive tegnede jeg tegneserier og fortalte min mor hvad figurerne sagde. Nu synes jeg tiden er inde til at dele nogle af mine digte med min moo familie herinde:) Jeg tænkte vi kunne bruge denne tråd til at dele digte med hinanden, os der skriver dem? Her er ihvertfald de første par stykker.


Alene i en fremmed verden

En tåre render ned af hendes kind
Hun sidder blandt mennesker
Det er ikke smerten der gør ondt
Det er det at ingen reagerer

Hun føler sig lille og alene
i en kæmpemæssig verden
hvor alle forgiver at være blinde
og ser den anden vej

Hun rejser sig, ser tilbage
rummet giver genklang af stilheden
I en verden hvor alle er sig selv nærmest
er der ikke plads til hendes tårer







S.B

Det er umuligt at vide
Hvilken tanke der er i dit sind
Hvornår opdagede du
At du hader verden?

Hvornår fandt du ud af
At du ville lade livet
Dø for det du tror på
Med dine egne ord

Den storm der raser i dig
Fylder dit hjerte med had
Gør dine øjne blinde
Alt du ser er krig

Der er ingen ære i død
Især ikke i andres
Igennem dine øjne
Brænder verden

Du kører mod døden
Tøver end ikke ved synet
Af de uskyldige ansigter
Der hilser dig godmorgen

Uvidende om hadet
Det mørke du bringer med dig
Går ansigterne ind ad døren
Hilser, snakker, lever

Hadets gift ruller
Gennem dine årer
Da et ord sætter dig i gang
Din finger tøver ikke

Et tryk på knappen
Og alt er væk
Fortid, nutid, fremtid
Uskyldige ansigter

Gråden på gaden
Er ikke for dig
Ingen sørger over dit liv
Ingen savner dit had

Ingen lærer af dine fejl
Dit had spredes som ild
Og snart glemmes hvorfor
Og en ny krig begynder







Dette har intet navn

Jeg synes ikke fuglen på himlen
Er alene
Jeg synes ikke at ulven i skoven
Er ensom

Bien på blomsten græder ikke
Heller ikke om natten
Træet der svajer i vinden
Føler ikke depression

Jeg sider indelukket, indespærret
I mit eget fængsel
For jeg har valgt det sociale liv
et valg fra min side

I naturen fandt jeg ro og fred
På klippetoppen frygtede jeg ikke
At falde, følte jeg ville flyve
Hvis vinden skulle vælge at skifte

Vandet var aldrig koldt,
Altid kærligt
Skoven var aldrig mørk,
Altid tryg


Men det var fuldstændigt nødvendigt
at tage det nymodens valg
for den med vinger må vente
på tilladelse til at flyve

Enspænderen ulven vil falde
for jægerens kugle til sidst,
hvis ikke den holder til
i den ensomme, trygge skov

Er det da ikke muligt?
At komme tættere på stjernerne
At komme tættere på havet
At komme tættere på skoven

Uden at skulle vælge fra?
Tror det var det rette valg jeg tog
For jeg har viet mit liv
Til at beskytte

Beskytte den natur jeg elsker
Beskytte de forsvarsløse der ånder i den
Også selvom det betyder mindre tid
For denne ulv til at færdes i bjergene.








Og et til Michael

Solen brød gennem skyerne
Da jeg først så dit smil
Dit grin og de ting du siger
Gør mig så let om hjertet
Får mig til at føle jeg kan flyve
Hvordan kan man ikke smile
Når man ser din livsglæde
Når man ser dit smil

Regnen prøvede at skylle
Mine tårer væk den dag
Men det kunne ikke lade sig gøre
Der vil for altid være et hul
For altid er der tårer i mit hjerte
Hvordan kan man ikke græde
Når man tænker på dit fravær
Når man tænker på dig

Hjertet banker i mit bryst
I takt til dine dansetrin
Det virker som det smukkeste i verden
Når du svæver over scenen
Føler det i hver en celle
Hvordan kan man ikke danse
Når man hører dine rytmer
Når man ser dine bevægelser

Michael du er min engel
Din kærlighed er så stor
Din drøm var at vi alle skulle leve
At vi alle skulle elske
Acceptere hinanden
Hvordan kan man ikke leve din drøm
Når man føler den kærlighed
Den omsorg du gav os alle

We love you more

Dette indlæg er redigeret af mystix: 25 January 2010 - 11:14 PM

[HeavenCanWait]

Wauw de er smukke

[mystix]

HeavenCanWait, på 25 January 2010 - 11:50 AM, sagde:

Wauw de er smukke

Tak Godt at se at der ihvertfald er én der har læst dem

[HeavenCanWait]

mystix, på 25 January 2010 - 12:19 PM, sagde:

Tak Godt at se at der ihvertfald er én der har læst dem

Ja, jeg skriver også selv lidt, derfor er det dejligt at læse hvad andre skriver

[mystix]

Dem kunne jeg godt tænke mig at læse Også digte?

[Jacqueline]

hvorfor har du dog slettet dine digte?
Synes de var rigtig gode, forstår slet ikke hvordan I gør.
hihi.. Er begyndt lidt slev at prøve at skrive følelser ned sådan lidt poetisk-agtigt. men synes aldrig det klinger godt

[mystix]

Jacqueline, på 25 January 2010 - 09:11 PM, sagde:

hvorfor har du dog slettet dine digte?
Synes de var rigtig gode, forstår slet ikke hvordan I gør.
hihi.. Er begyndt lidt slev at prøve at skrive følelser ned sådan lidt poetisk-agtigt. men synes aldrig det klinger godt

Tak Jeg er lidt trist for tiden og så følte jeg mig bare lidt utilpas da det kun var Nina der havde kommenteret på dem og jeg skriver digte som dagbog, derfor var det på en måde lidt af min sjæl jeg havde lagt her og så var ddet bare.. lidt ubehageligt:) Okay, er det noget jeg må prøve at læse?

[HeavenCanWait]

mystix, på 25 January 2010 - 09:23 PM, sagde:

Tak Jeg er lidt trist for tiden og så følte jeg mig bare lidt utilpas da det kun var Nina der havde kommenteret på dem og jeg skriver digte som dagbog, derfor var det på en måde lidt af min sjæl jeg havde lagt her og så var ddet bare.. lidt ubehageligt:) Okay, er det noget jeg må prøve at læse?

Mine er også sådan en form for dagbog, men du må da gerne læse dem
De er ikke så gode som dine, men de er mine helt egne og mine tanker

[michaelsmelody]

mystix, på 25 January 2010 - 09:23 PM, sagde:

Tak Jeg er lidt trist for tiden og så følte jeg mig bare lidt utilpas da det kun var Nina der havde kommenteret på dem og jeg skriver digte som dagbog, derfor var det på en måde lidt af min sjæl jeg havde lagt her og så var ddet bare.. lidt ubehageligt:) Okay, er det noget jeg må prøve at læse?

Jeg vil gerne læse dem, jeg har bare ikke haft det så godt, så har ikke rigtigt turdet at læse dem, you know..
er bange for bare at bryde sammen.
Jeg skriver også selv.
Digte, historier, noveller, faktion, fanfictions og sådan noget..

[Michael4everlove]

De er virkelig flotte dine digte! Forstår godt hvad du mener med at det var en mærkelig følelse.
Jeg har skrevet digte i meget lang tid.. Helt fra da jeg var helt lille og slet ikke kendte bogstaverne fik jeg min mor til at fortælle mig hvordan de så ud, så jeg kunne skrive. Nogle af dem er meget gode synes jeg. Men ved ikke om andre er ligeså gode. Lige Da jeg blev teenager startede med en bog hvor jeg skrev alt muligt ned og satte billeder ind, lidt ligesom en scrapbog men den er meget personlig, da jeg ville huske mine teenår. Jeg skrev i den hver aften og lagde den under hovedpuden. Havde aldrig skrevet en hel bog ud før.. Og.. mærkeligt.. nok slutter den sidste side omkring d. 25. 6.
Desværre havde jeg glemt at fjerne den da jeg tog ud og rejse. Og to piger skulle passe min mors og min lejlighed.. Og den lå ikke inde i hovedpuden da jeg kom hjem. Oh SHIT. haha.

Men du inspirerede mig meget til at skrive det her digt jeg skrev i timen. Det minder også lidt om det første tror jeg

Tårene triller ned af hendes kinder
Ingen ser hende
Ingen vil se hende i øjnene
Hun retter ryggen og prøver at være stærk
Hun kigger ud af vinduet,
direkte på solen
Hun mærker hans kærlighed,
hans varme, hans styrke
Hun lukker øjnene
og ser hans smil
En del af hendes grædende hjerte
er for altid revet væk

[mystix]

HeavenCanWait, på 25 January 2010 - 09:27 PM, sagde:

Mine er også sådan en form for dagbog, men du må da gerne læse dem
De er ikke så gode som dine, men de er mine helt egne og mine tanker

Når de er skrevet med hjertet kan de ikke være andet end unikke og smukke

michaelsmelody, på 25 January 2010 - 10:07 PM, sagde:

Jeg vil gerne læse dem, jeg har bare ikke haft det så godt, så har ikke rigtigt turdet at læse dem, you know..
er bange for bare at bryde sammen.
Jeg skriver også selv.
Digte, historier, noveller, faktion, fanfictions og sådan noget..

Det er helt i orden, det var heller ikke fordi jeg ville tvinge nogen til at læse dem eller noget:P Fik bare en ubehagelig følelse. Jeg har godt kunne fornemme det på de ting du skriver og du kan bare vente med at læse til du har det bedre

Okay, er det noget du vil dele lidt af ? Jeg elskede dansktimerne i folkeskolen fordi jeg kunne få lov til at skrive noveller og eventyr, har en kæmpe bunke liggende af den slags. Lige nu skriver jeg dog kun digte og så naturligvis den fantasyroman jeg er igang med, som det virker til kommer til at tage 100 år at skrive fordi der bare er så meget andet at tænke på lige nu. Men håber snart at finde tiden:)

Michael4everlove, på 25 January 2010 - 10:53 PM, sagde:

De er virkelig flotte dine digte! Forstår godt hvad du mener med at det var en mærkelig følelse.
Jeg har skrevet digte i meget lang tid.. Helt fra da jeg var helt lille og slet ikke kendte bogstaverne fik jeg min mor til at fortælle mig hvordan de så ud, så jeg kunne skrive. Nogle af dem er meget gode synes jeg. Men ved ikke om andre er ligeså gode. Lige Da jeg blev teenager startede med en bog hvor jeg skrev alt muligt ned og satte billeder ind, lidt ligesom en scrapbog men den er meget personlig, da jeg ville huske mine teenår. Jeg skrev i den hver aften og lagde den under hovedpuden. Havde aldrig skrevet en hel bog ud før.. Og.. mærkeligt.. nok slutter den sidste side omkring d. 25. 6.
Desværre havde jeg glemt at fjerne den da jeg tog ud og rejse. Og to piger skulle passe min mors og min lejlighed.. Og den lå ikke inde i hovedpuden da jeg kom hjem. Oh SHIT. haha.

Men du inspirerede mig meget til at skrive det her digt jeg skrev i timen. Det minder også lidt om det første tror jeg

Tårene triller ned af hendes kinder
Ingen ser hende
Ingen vil se hende i øjnene
Hun retter ryggen og prøver at være stærk
Hun kigger ud af vinduet,
direkte på solen
Hun mærker hans kærlighed,
hans varme, hans styrke
Hun lukker øjnene
og ser hans smil
En del af hendes grædende hjerte
er for altid revet væk

Ej fandt du den nogensinde igen? :/ Det er meget smukt dit digt, er "han" Michael? Mit digt, det du refererer til, blev inspireret af en pige i min klasse samt egne erfaringer. Men det der fik mig til at skrive digtet var at denne her pige en dag sad med tårerne trillende ned af kinderne midt i klasselokalet. Vi blev sendt ud i gruppearbejde og ingen så meget som tænkte på at spørge hende hvad der var galt. Jeg gik hen til hende, prøvede at trøste hende og fandt så ud af at det var en af hendes venner der var død. Han gik på årgangen over os i min daværende kærestes klasse og havde kræft. Hun fandt senere på dagen sine veninder, men det betød noget for hende at der var en, som hun ellers aldrig snakkede med, der tænkte på at spørge hvad var galt. Ud af en klasse på 28 var der én der gjorde det. Jeg selv havde lignende oplevelse da min bedste veninde forsøgte selvmord året før. Så i samme sekund jeg kom hjem satte jeg mig ved computeren og 10 minutter efter var digtet så skrevet. Det var før Michaels.. ja <3

[michaelsmelody]

mystix, på 25 January 2010 - 11:25 PM, sagde:

Det er helt i orden, det var heller ikke fordi jeg ville tvinge nogen til at læse dem eller noget:P Fik bare en ubehagelig følelse. Jeg har godt kunne fornemme det på de ting du skriver og du kan bare vente med at læse til du har det bedre

Okay, er det noget du vil dele lidt af ? Jeg elskede dansktimerne i folkeskolen fordi jeg kunne få lov til at skrive noveller og eventyr, har en kæmpe bunke liggende af den slags. Lige nu skriver jeg dog kun digte og så naturligvis den fantasyroman jeg er igang med, som det virker til kommer til at tage 100 år at skrive fordi der bare er så meget andet at tænke på lige nu. Men håber snart at finde tiden:)

Det forstår jeg godt. Jeg kender godt følelsen. Det er meget at krænge sine følelser ud, også ovenikøbet at dele dem med andre på den måde.
Men jeg tror at det er sundt for os alle at få det delt, specielt herinde hvor folk er der så meget for hinanden som de er.

Ja, det vil jeg gerne. Jeg har lige skrevet en lang tekst, en blanding af faktion og fiktion (desværre), har lige oprettet en tråd med det fordi jeg tænkte at der måske var nogen herinde der ville læse det.

http://www.moo-walke...?showtopic=4730

Jeg har rigtig mange digte og noveller og alt muligt liggende.
Både på papir og på computeren. Jeg skriver bare så snart jeg har muligheden.
Hvis du vil kan jeg godt sende noget af det til dig, en gang vi begge er på msn.
Jeg er faktisk igang med en fanfic om Michael i øjeblikket, men er ikke nået så langt endnu. Tror at jeg vil skrive på den imorgen, hvis jeg kan..

[mystix]

michaelsmelody, på 25 January 2010 - 11:33 PM, sagde:

Det forstår jeg godt. Jeg kender godt følelsen. Det er meget at krænge sine følelser ud, også ovenikøbet at dele dem med andre på den måde.
Men jeg tror at det er sundt for os alle at få det delt, specielt herinde hvor folk er der så meget for hinanden som de er.

Ja, det vil jeg gerne. Jeg har lige skrevet en lang tekst, en blanding af faktion og fiktion (desværre), har lige oprettet en tråd med det fordi jeg tænkte at der måske var nogen herinde der ville læse det.

http://www.moo-walke...?showtopic=4730

Jeg har rigtig mange digte og noveller og alt muligt liggende.
Både på papir og på computeren. Jeg skriver bare så snart jeg har muligheden.
Hvis du vil kan jeg godt sende noget af det til dig, en gang vi begge er på msn.
Jeg er faktisk igang med en fanfic om Michael i øjeblikket, men er ikke nået så langt endnu. Tror at jeg vil skrive på den imorgen, hvis jeg kan..

Det var også det jeg tænkte da jeg først skrev mine digte herind ja:)
Ja jeg så det lige, virkelig smukt
Okay, jamen det må du rigtig gerne, jeg vil gerne læse noget af det.

[Jacqueline]

mystix, på 25 January 2010 - 09:23 PM, sagde:

Tak Jeg er lidt trist for tiden og så følte jeg mig bare lidt utilpas da det kun var Nina der havde kommenteret på dem og jeg skriver digte som dagbog, derfor var det på en måde lidt af min sjæl jeg havde lagt her og så var ddet bare.. lidt ubehageligt:) Okay, er det noget jeg må prøve at læse?

Kan godt forstå dig. helt klart (:
jeg har det lidt på samme måde, men også mest fordi det ikke klinger så godt sammen. hihi det er lidt pinligt.. (:

[HeavenCanWait]

Michael4everlove, på 25 January 2010 - 10:53 PM, sagde:

De er virkelig flotte dine digte! Forstår godt hvad du mener med at det var en mærkelig følelse.
Jeg har skrevet digte i meget lang tid.. Helt fra da jeg var helt lille og slet ikke kendte bogstaverne fik jeg min mor til at fortælle mig hvordan de så ud, så jeg kunne skrive. Nogle af dem er meget gode synes jeg. Men ved ikke om andre er ligeså gode. Lige Da jeg blev teenager startede med en bog hvor jeg skrev alt muligt ned og satte billeder ind, lidt ligesom en scrapbog men den er meget personlig, da jeg ville huske mine teenår. Jeg skrev i den hver aften og lagde den under hovedpuden. Havde aldrig skrevet en hel bog ud før.. Og.. mærkeligt.. nok slutter den sidste side omkring d. 25. 6.
Desværre havde jeg glemt at fjerne den da jeg tog ud og rejse. Og to piger skulle passe min mors og min lejlighed.. Og den lå ikke inde i hovedpuden da jeg kom hjem. Oh SHIT. haha.

Men du inspirerede mig meget til at skrive det her digt jeg skrev i timen. Det minder også lidt om det første tror jeg

Tårene triller ned af hendes kinder
Ingen ser hende
Ingen vil se hende i øjnene
Hun retter ryggen og prøver at være stærk
Hun kigger ud af vinduet,
direkte på solen
Hun mærker hans kærlighed,
hans varme, hans styrke
Hun lukker øjnene
og ser hans smil
En del af hendes grædende hjerte
er for altid revet væk

Årh det er smukt

[Jacqueline]

Michael4everlove, på 25 January 2010 - 10:53 PM, sagde:

De er virkelig flotte dine digte! Forstår godt hvad du mener med at det var en mærkelig følelse.
Jeg har skrevet digte i meget lang tid.. Helt fra da jeg var helt lille og slet ikke kendte bogstaverne fik jeg min mor til at fortælle mig hvordan de så ud, så jeg kunne skrive. Nogle af dem er meget gode synes jeg. Men ved ikke om andre er ligeså gode. Lige Da jeg blev teenager startede med en bog hvor jeg skrev alt muligt ned og satte billeder ind, lidt ligesom en scrapbog men den er meget personlig, da jeg ville huske mine teenår. Jeg skrev i den hver aften og lagde den under hovedpuden. Havde aldrig skrevet en hel bog ud før.. Og.. mærkeligt.. nok slutter den sidste side omkring d. 25. 6.
Desværre havde jeg glemt at fjerne den da jeg tog ud og rejse. Og to piger skulle passe min mors og min lejlighed.. Og den lå ikke inde i hovedpuden da jeg kom hjem. Oh SHIT. haha.

Men du inspirerede mig meget til at skrive det her digt jeg skrev i timen. Det minder også lidt om det første tror jeg

Tårene triller ned af hendes kinder
Ingen ser hende
Ingen vil se hende i øjnene
Hun retter ryggen og prøver at være stærk
Hun kigger ud af vinduet,
direkte på solen
Hun mærker hans kærlighed,
hans varme, hans styrke
Hun lukker øjnene
og ser hans smil
En del af hendes grædende hjerte
er for altid revet væk

Wauw.. Hvor er det smukt og rørende. Hvor erdet medrivende.

[mystix]

Her er lige et mere:)

Maske udadtil

Udadtil smiler hun
Hendes øjne lyser
Når hendes venner går hende i møde
Når hendes familie kommer på besøg

Indeni er hun i stykker
Hendes hjerte er knækket i to
Stille tårer væder hendes sjæl
Lydløse hulk ryster hendes ro

Hun drømmer om at flygte
Flygte fra det hele
Vende alle i ryggen,
Selvom hun ved det er forkert

Hun drømmer om at tænke
At tage hensyn til sig selv
Bare kunne bryde sammen
Uden at skulle være stærk

Men hun har for meget omsorg
Hun elsker for meget
Lader andre komme først
Lade andre leve i nuet

Hun græder indeni
Og viser så verden sin maske
Smiler, selv til fremmede
Hun spiller sin rolle godt

Hun ved at andre er gladest
Når hun virker glad
Derfor sætter hun igen dem først
Og gemmer sine tårer til i nat

[HeavenCanWait]

mystix, på 26 January 2010 - 02:39 PM, sagde:

Her er lige et mere:)

Maske udadtil

Udadtil smiler hun
Hendes øjne lyser
Når hendes venner går hende i møde
Når hendes familie kommer på besøg

Indeni er hun i stykker
Hendes hjerte er knækket i to
Stille tårer væder hendes sjæl
Lydløse hulk ryster hendes ro

Hun drømmer om at flygte
Flygte fra det hele
Vende alle i ryggen,
Selvom hun ved det er forkert

Hun drømmer om at tænke
At tage hensyn til sig selv
Bare kunne bryde sammen
Uden at skulle være stærk

Men hun har for meget omsorg
Hun elsker for meget
Lader andre komme først
Lade andre leve i nuet

Hun græder indeni
Og viser så verden sin maske
Smiler, selv til fremmede
Hun spiller sin rolle godt

Hun ved at andre er gladest
Når hun virker glad
Derfor sætter hun igen dem først
Og gemmer sine tårer til i nat

Virkelig rammende

Suk bare jeg kunne skrive som dig, men mine bliver altid så korte selvom der er meget mere i mit hjerte og sjæl

[mystix]

HeavenCanWait, på 26 January 2010 - 02:44 PM, sagde:

Virkelig rammende

Suk bare jeg kunne skrive som dig, men mine bliver altid så korte selvom der er meget mere i mit hjerte og sjæl

tak <3 Hmm du kan prøve at lave en skriveøvelse hvor du sætter dig med din inspiration, bliver ved med at skrive, uden at tænke og så først kigger på det bagefter? Jeg tænker sjældent over det når jeg skriver mine digte, de fleste er også skrevet på 5- 10 minutter. Men har også skrevet i mange, mange år, så måske er det noget der kræver øvelse?

[HeavenCanWait]

mystix, på 26 January 2010 - 02:53 PM, sagde:

tak <3 Hmm du kan prøve at lave en skriveøvelse hvor du sætter dig med din inspiration, bliver ved med at skrive, uden at tænke og så først kigger på det bagefter? Jeg tænker sjældent over det når jeg skriver mine digte, de fleste er også skrevet på 5- 10 minutter. Men har også skrevet i mange, mange år, så måske er det noget der kræver øvelse?

God ide - hmm måske er der noget om det "lad komme hvad der kommer"