[Helene Tungelund]

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg skriver det her. Måske fordi jeg har haft en rigtig dårlig dag. Måske fordi det er noget jeg har følt i lang tid. måske er det bare en konstering, måske er det et råb, om der er andre der har det ligesom mig. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde end:

"Michael, sometimes I feel so terribly alone. Sometimes it feels like you're the only one who understands me"

Nogen gange føler jeg mig anderledes. Som en gammel kvinde i en ung krop. Nogle gange føler jeg at jeg har taget flere beslutninger, og tænkt meget mere end jeg burde have gjort i mit korte liv. En gang imellem slår det mig hvad meningen med livet er. Er det at leve livet for at elske og blive elsket, er det at opnå rigdom og succes. Hvornår går verden under? Nogle gange føles det som om min eneste ven er en stjerne, min stjerne, kaldet Michael Jackson. Som om den eneste der vil forstå hvert ord jeg siger, sidder deroppe og kigger herned.

Det har altid været min livslange drøm at blive musiker, at få lov at give en lille del af det musik har givet mig, tilbage. En sådan drøm behøver dog et offer, behøver mange ofre. Det er ligesom at elske nogen så højt, at det gør ondt. Man vil gå i døden for dem. Sometider er byrden og forventningerne fra omverdenen, men måske mest af alt mig selv, så store, at jeg spekulere på om det overhovedet er det værd. Fandt du nogense svaret, Michael? Var det, det værd? Fandt du nogensinde den ene person der forstod hvert ord du sagde? Der ville græde med dig og grine med dig? Jeg har ikke fundet den person endnu, og det er det der gør mest ondt. Da tænker jeg, om det ville være lettere at smide alle drømmene over bord. Har du nogensinde overvejet det Michael? Måske fandt du det samme svar som jeg gør nu: Jeg vil forevigt være en olding fanget i en ung krop. Jeg vil aldrig kunne slippe den indre drevne kraft til at ville tage hele verden på mine skuldre. Og dog er mine skuldre kun så stærke som et barns, Michael, det ved jeg du altid har kendt. Men mine barne skuldre kan ikke bære hele verden, hvor meget jeg end ville. Derfor braser de. Netop som idag.

Du ville ikke være voksen, det vil jeg heller ikke. Du ville flyve derud Michael, den anden stjerne til højre, og jeg ville ønske jeg kunne tage med. Ligesom du, leder jeg desperat efter den ene person. Måske vil jeg først finde den, den dag hvor jeg endelig skal møde dig. Du min stjerne.

[HeavenCanWait]

Årh det er smukt

Har du læst det højt for Michael? Jeg ved at han vil lytte