Jeg er faktisk helt enig med Joy i den her sag.
Det er meget kedeligt at opleve, at der er så stor splittelse mellem mange fans i dag, og så mange, der hader hinanden. Det er også meget kedeligt, at det er svært for de fleste at glæde sig på andres vejne mht. at se eller møde Michael. Det synes jeg er meget uheldigt og en skidt kvalitet i fanverdenen.
Waldo aka. Justin er en flink fyr. Jeg ved selvfølgelig ikke hvilke grunde du, Carina, har til at hade ham, men jeg har i hvert fald ikke nogen. Han har mødt Michael rigtig mange gange, men jeg vil også vove påstå, at få fans har brugt så mange penge og så meget tid på at rejse efter ham, som Justin har. Tingene hænger tit sammen, og jeg synes, det er meget kedeligt, hvis folk bliver vrede på dem, der ofrer allermest og rent faktisk får noget ud af det.
Jeg kan også kun give Joy ret i, at jeg tror Michael ville blive meget ked af det, hvis han vidste hvor mange konflikter der er blandt hans fans, udelukkende baseret på, hvem der har mødt ham, og hvem der ikke har. Eller hvem, der har mødt ham flere gange end andre for den sags skyld.
En opfordring til alle: Glæd jer på andres vejne, så er der en chance for, at andre også glæder sig på jeres vejne, når I en dag har en stor Michael oplevelse. På den måde kan fans verden over fungere i det fællesskab, som vi alle ønsker.