[ElinsJackson]

kedsomheden fik mig på en leg...

Det kan blive en meget sjov, dejlig, glad HISTORIE vi kan lave..

Regler :

der er INGEN regler , jeg starter med at skrive lidt på en startende Mj historie, som i så hver især digter videre på (:

Kom vær frisk (:

jeg begynder:


Jeg er nu ved neverland porten, og kigger med storeøjne på de store bogstaver "NEVERLAND"..
Jeg er meget spændt og ringer nu på den dørtlf'en som er ved indgangen.....

.. Og så forsætter i ..

[Katie]

Jeg trådt ind i paradisset.. Jeg lavede øjne som store bolde.. Jeg så alle blomsterne der blomstrede overalt.. Dyrene: Elefanter, Løver, Giraffer, Aber osv. Det var så smukt.. Jeg så en lille flod, jeg gik ned til den. Men jeg kan ikke tro det ! Nede ved floden sad der en person på en bænk..


Forsættes af andre

[Mj Kid]

(hahahah du tænker vel på det fra facebook )

Hun nærmede mig bænken med små skridt, forsigtig som med en kats bløde poter. Hun kiggede på området omkring sig.
Store træer, med stammer som snoede sig med kæmpe slanger i en lystens dans og kroner der lignede paraplyer, der smukt foldede sig og dækkede for blomsterne i alle regnbuens farver. Hun kiggede længe på de smukke blomster, synet var en sand fryd for øjet. Det var de mest specielle blomster, der dannede nogle fantastiske mønstrer.

Åhh tænkte Elin, mens hun kiggede ud over de grønne bakker, der løb op og ned ude i horisonten. Der var endda dyr der løb rundt på dem, men hun kunne ikke se hvilke dyr det var.
Der løb en bæk ved siden af hende, som løb ned foran bænken og videre ud i landskabet. Den skinnede som var den lavet af det pureste, flydende sølv. Den rislede smukt og beroligende, og gav en utrolig fredfyldt fornemmelse.


Hun opdagede hun var stoppet med at gå for at kigge på naturen, men gik nu videre med manden på bænken..

Dette indlæg er redigeret af Mj Kid: 05 March 2010 - 08:46 PM

[michaelsmelody]

(jeg fortsætter altså som en jeg-fortælling, ellers kan det hurtigt gå hen og blive stressende)

Det var svært at bedømme, men mandens kropsprog virkede sørgmodigt, som om der var noget der nagede ham.
Jeg besluttede mig for at gå tættere på, og kom hen og stod ved bænken. "Is it okay if I sit?" spurgte jeg, og manden svarede ikke, men nikkede blot. Blødt, og afslappet. Så det gjorde jeg. Satte mig ved siden af manden.
Hans ansigt var lagt i skygger af den bløde fedora hat på hans hoved. Hans sorte krøller var trukket tilbage, og samlet i en hestehale, men en enkelt tot var undsluppet elastikken, og hang ned i hans ansigt, og fremhævede hans kindben.
"Look at that flower over there," sagde han, med en let stemme, og pegede med mørk finger. Blomsten var ikke specielt køn, den kunne faktisk have gået for at være ukrudt. Den stod helt alene, væk fra alle de andre blomster, næsten nede ved floden, på den anden side.
"It is one of the most beautiful flowers in my whole garden," fortsatte han. "It is all alone, with no one to help it through life, but still it has bloomed loyally every year, since it was planted there. It's a strong flower. Every person in the world should see themselves as that single flower."

[Annemette09]

michaelsmelody, på 06 March 2010 - 01:31 PM, sagde:

(jeg fortsætter altså som en jeg-fortælling, ellers kan det hurtigt gå hen og blive stressende)

Det var svært at bedømme, men mandens kropsprog virkede sørgmodigt, som om der var noget der nagede ham.
Jeg besluttede mig for at gå tættere på, og kom hen og stod ved bænken. "Is it okay if I sit?" spurgte jeg, og manden svarede ikke, men nikkede blot. Blødt, og afslappet. Så det gjorde jeg. Satte mig ved siden af manden.
Hans ansigt var lagt i skygger af den bløde fedora hat på hans hoved. Hans sorte krøller var trukket tilbage, og samlet i en hestehale, men en enkelt tot var undsluppet elastikken, og hang ned i hans ansigt, og fremhævede hans kindben.
"Look at those flower over there," sagde han, med en let stemme, og pegede med mørk finger. Blomsten var ikke specielt køn, den kunne faktisk have gået for at være ukrudt. Den stod helt alene, væk fra alle de andre blomster, næsten nede ved floden, på dne anden side.
"It is one of the most beautiful flowers in my whole garden," fortsatte han. "It is all alone, with no one to help it through life, but still it has bloomed loyally every year, since it was planted there. It's a strong flower. Every person in the world should see themselves as that single flower."

(fortsætter også i jeg-fortæller) - Skal nok passe på ikke at ødelægge det hele.

Jeg kiggede en ekstra gang på blomsten og opdagede noget ved den. I den lille knold på blomsten kunne jeg se nogle farver. Smukke farver. Farverne mindede mig om noget, men jeg kunne ikke helt huske hvad. Det gik først op for mig, at det var en blomst der var ved at sprænge ud, da manden ved siden af mig, sagde noget. "The flower is alone because nobody likes it. Nobody can see the beauty within in." Jeg forstod straks hvad han mente. Jeg havde det på samme måde som ham. Det var det inden i der betød noget, og ikke det udenpå. Jeg spekulerede på om blomster havde det på samme måde. Jeg skulle lige til at spørge ham hvorfor han virkede så sørgmodig men da jeg vendte mig om, sad han og kiggede på mig. Jeg kiggede ham bare ind i øjnene og håbede han aldrig ville forsvinde. Hans ansigt var så smukt!

(Håber ikke der er for mange stavefejl, men hvis det er så mange gange undskyld!)

[ElinsJackson]

Annemette09, på 06 March 2010 - 05:45 PM, sagde:

(fortsætter også i jeg-fortæller) - Skal nok passe på ikke at ødelægge det hele.

Jeg kiggede en ekstra gang på blomsten og opdagede noget ved den. I den lille knold på blomsten kunne jeg se nogle farver. Smukke farver. Farverne mindede mig om noget, men jeg kunne ikke helt huske hvad. Det gik først op for mig, at det var en blomst der var ved at sprænge ud, da manden ved siden af mig, sagde noget. "The flower is alone because nobody likes it. Nobody can see the beauty within in." Jeg forstod straks hvad han mente. Jeg havde det på samme måde som ham. Det var det inden i der betød noget, og ikke det udenpå. Jeg spekulerede på om blomster havde det på samme måde. Jeg skulle lige til at spørger ham hvorfor han virkede så sørgmodig men da jeg vendte mig om, sad han og kiggede på mig. Jeg kiggede ham bare ind i øjnene og håbede han aldrig ville forsvinde. Hans ansigt var så smukt!

(Håber ikke der er for mange stavefejl, men hvis det er så mange gange undskyld!)

(Foretrækker også Jeg-fortælling , det var ellers sødt af dig at proppe mig ind Theo ;D )

Hans øjne udviste en vis uskyld, en charme, en ærlighed som man ikke kunne tage fejl af.
Det han siger mener han , og denne blomst han havde udpeget ville i andres øjne bare have været en grim lilleblomst, men han kunne se igennem det, han kig ikke efter det ydre, men kiggede ind i det indre.

Han kigger på mig, og kan se at han med sine øjne kigger ind i mine, kan se at jeg har et pænt indre.

Lettet læner han sig fremover og giver mig et kram , hvorefter han siger
"Well you could come. have been delighted to see you again, since you helped me get away from some fans who were about to attack me. I love my fans with all my heart, but some are so excitable that they do not know what they are doing, and it may ultimately harm me." .....

[michaelsmelody]

Han smilede til mig, og jeg vendte mit blik tilbage mod blomsten. Han drog et tungt åndedrag og rejste sig op. Han gik ned mod floden, hvor han satte sig i det varme græs.
"Please, come join me..." smilede han til mig, som jeg var på vej ned mod ham. Jeg satte mig på bredden, og lod mine bare tæer glide ned i det lune vand.
"I wish everybody had the possibility to emphathize enough with children to look through their eyes. Have you ever tried finding an old cartoon that you watched alot as a child, and then watched it now? and in that way see how much different your way of thinking was back then?"
Dette satte mine tanker igang. Hans lange fingre legede med græsstråene, uden at hive nogle op af jorden. Hans hænder var yndefulde og påpasselige. Hele hans fremtoning var forsigtig, og dog selvsikker. Hans smil virkede oprigtigt, men hans øjne udstrålede dog stadig sorg.
"Why are you so sad?" spurgte jeg ham. Han lod sit ansigt falde, og hans fokus vendte tilbage til græsset. "Sorry, I didn't mean to bug..." begyndte jeg at sige, før han afbrød mig, med en blid stemme.
"no, no.. it's okay. Really.." beklagede han, før han fortsatte; "It's just... I think lately there's been so much going on around the world... it's just hard. I mean.. I know I have a lot of power, because of my status and my money, but.. I really wanna do something good with it, and no matter how much I try, it never really feels like enough. It seems like the world is falling apart, and people are rushing the process..."

[Annemette09]

Jeg tænkte på om jeg skulle spørger ham igen, for jeg forstod det ikke helt. Jeg var forvirret. Jeg kiggede ham i øjnene, for at finde mere. Jo, han var også forvirret. Lige så forvirret som mig. Og der sad vi og kiggede på hinanden indtil han igen kiggede ned på det varme græs, og begyndte at lege med det. Jeg prøvede at efterligne med da jeg allerede var kommet til at plukke et græsstrå af, måtte jeg hellere lade vær. Jeg forstod ikke hvordan han kunne gøre det, uden at plukke det af. "I don't understand why some people can be so mean. Why can't they see that it is wrong?" Han sagde det med en silkeblød stemme, men jeg kunne se på ham, at han var rigtig ked af det. " I.. Don't know" sagde jeg.. Lige pludselig begyndte han at smile til mig. Som om alt det andet var glemt. Jeg kunne ikke lade vær at smile tilbage. Hans øjne var ikke længere så kede af det, men mere glade. "Come with me" sagde han og hev mig op af græsset. Og så gik vi ellers et sted hen, jeg aldrig havde drømt om fandtes.

[michaelsmelody]

"I wanna show you something," sagde han, som med en nyfunden energi. Jeg var stadig forvirret, men fulgte dog med ham alligevel. Hvad mon én som han kunne være interesseret i at vise mig?
Han førte mig ind på en plads, et stort grønt areal. Det var fuld af forskellige ting; en forlystelsespark. Det var som et eventyrland. Jeg havde aldrig set noget mage.
"So... what do you think?" Han gik baglæns, mens han slog armene ud, som en kunstner der afslører sit nyeste værk. Han så helt stolt ud, og hans blik emmede af spænding efter min dom.
"It's amazing!" sagde jeg, med stjerner i øjnene, og en følelse af at være barn igen. Min krop kriblede efter at få lov til at løbe ind, og slå mig løs i de overdimensionerede legesager.
"Then come join me - here we can do anything you want to. No rules, no grown ups to tell us what to do..." grinte han med en latter der lød som et barns, og han greb min hånd, og vi løb sammen ind i forlystelsesparken.

[Annemette09]

michaelsmelody, på 07 March 2010 - 09:40 PM, sagde:

"I wanna show you something," sagde han, som med en nyfunden energi. Jeg var stadig forvirret, men fulgte dog med ham alligevel. Hvad mon én som han kunne være interesseret i at vise mig?
Han førte mig ind på en plads, et stort grønt areal. Det var fuld af forskellige ting; en forlystelsespark. Det var som et eventyrland. Jeg havde aldrig set noget mage.
"So... what do you think?" Han gik baglæns, mens han slog armene ud, som en kunstner der afslører sit nyeste værk. Han så helt stolt ud, og hans blik emmede af spænding efter min dom.
"It's amazing!" sagde jeg, med stjerner i øjnene, og en følelse af at være barn igen. Min krop kriblede efter at få lov til at løbe ind, og slå mig løs i de overdimensionerede legesager.
"Then come join me - here we can do anything you want to. No rules, no grown ups to tell us what to do..." grinte han med en latter der lød som et barns, og han greb min hånd, og vi løb sammen ind i forlystelsesparken.

Han hoppede op i en af rutsjebanerne, og klappede på pladsen ved siden af mig, som tegn på at jeg skulle sætte mig. Jeg gik derhen og satte mig ned. Og så kørte rutsjebanen ellers rundt. Ikke som en normal rutsjebane, men man så hele Neverland. Jeg var målløs! Det var så smukt. Det var verdens smukkeste sted! Til højre kunne man se der hvor vi havde været før, og til venstre kunne man se et sødt hus, med meget flot udsmykning. Jeg var helt opslugt da han sagde noget. "This is my world. My Neverland. And you're welcome all the time!" Jeg var ubeskriveligt glad, og kiggede på ham for at være sikker på at han mente det. Og jeg vil hellere end gerne kommer her når jeg vil. Her følte man sig hjemme, og der var det vigtigste.
Jeg lagde ikke mærke til at rutsjebanen var stoppet, inden en råbte efter mig. "What would you try now?" Han slog igen armene ud, for at vise mig udvalget.
Jeg gik hen til en karrusel hvor der var alle slags dyr man kunne side på. Jeg satte mig bare, men opdagede senere at det var en kat. Ved siden af mig var der en løve. Kongen over alle dyr. Og der satte han sig. Han passede perfekt til stedet. Og der sad vi. Mig og katten. En normal person og et kældedyr, og to konger.
Kongen over alle dyrene, og Kongen Af Pop.

[ElinsJackson]

... jeg var ved at falde af , jeg var helt beruset af glæde, og tryghed.
At komme ude fra en træls hverdag, og komme ind i neverland er som en drøm man længe har drømt, men man aldrig i sin vilde fantasi man troede man ville opleve i virkeligheden.
Jeg begyndte at forstå hvad han elskede ved dette sted , det var hans univers, det var hans værk , det er hans barndom.

Tanken om forleden dags oplevelse var forsvundet med den anden halvdel af mig selv. Langt ude af neverland.. Her i Neverland er der kun fred og glæde.

Men alligevel kom tanken om de mange fans op i mig igen, billederne i hovedt om mig som prøve at holde de andre ivrige fans tilbage køre stadig som en film i hovedt. De kunne virkelig have jordet Michael og måske have gjort skade hvis det ikke var fordi jeg hjalp hans bodygaud med at holde dem tilbage.

Selvom jeg fandt det naturligt at gøre det for michael, så er jeg glad for at jeg fik det gjort..

Vi løber over til en isvogn og får os en is. Michael får en is med en masse forskellige farve krymmel på, og jeg får med chokolade krymmel.

Begynder at grine da jeg ser michael med is på næsen...

[michaelsmelody]

Han sendte mig et kæmpe smil der viste hans perlehvide tænder, og han tog ærmet fra den røde skjorte og tørrede isen af næsen. "So, what do you think so far?" spurgte han, med munden fuld af is, og lidt krymmel i mundvigen. Så charmerende han dog så ud.
Barndommen lyste ud af ham, og hans øjne var som onyx'er der glitrede i solen. At se ham her, i hans rette element, det sted hvor han hørte hjemme; det var fantastisk, utroligt.
"It's... I don't know what to say.. it's just amazing - and that doesn't even cover it..." svarede jeg, og kiggede mig omkring endnu engang. Jeg kunne mærke ordene trænge sig på, men de endte som en klump på mit stemmebånd, da jeg ikke kunne finde de ord der skulle ud.
Han udbrød i et barnagtigt grin, og kvalte det sidste af isen. "Would you come sit with me for a while? At the zoo.. I wanna look at the animals..." spurgte han forsigtigt, men det var tydeligt at han godt kendte svaret allerede.
"Of course..." svarede jeg, og fulgte ham ned af grusstien, hvor han nærmest dansede let og luftigt hen over småstenene.

[HeavenCanWait]

Michael dansede afsted, mens jeg gik mere stille afsted. Ville have alt med og ikke overse noget som helst.
Vi når til et springvand, Michael sætter sig på kanten og jeg sætter mig ved siden af. Vi sidder og snakker lidt, jeg kan mærke at jeg stadig er lidt nervøs, men pludselig rejser Michael sig op og begynder at synge:
"Come with me - come with me,
I will show you what I love.
Follow me down the yellow brick road"

Jeg smiler og kan mærke at jeg ikke længere er så nervøs for hvad dagen vil bringe.
Vi går videre hen mod zoo'en og vi begynder at kunne høre larmen fra dyrene. Jeg glæder mig til at se alle hans dyr - jeg elsker dyr.
Det første dyr vi møder er hans lama Louie - wauw hvor er den flot og hvid.
"Meet Louie" siger Michael.......

[michaelsmelody]

Han stilte sig ved siden af det flotte dyr, og kyssede det let på snuden.
"Wanna pat him?" spurgte han, mens han lagde armene om halsen, og borede næsen ind i den synligt bløde pels. "No need to be nervous, he's as calm as a lamb," opmuntrede han mig, og tog min hånd, og førte den ind så mine fingre forsvandt mellem hårene. Det var noget af det blødeste jeg længe havde følt. Jeg fik en impulsiv trang til at kramme dyret, og aldrig give slip, som han begyndte at slikke mig på fingrene da jeg gav mig til at ae ham på snuden.
"His fur is so soft, and white.." var de eneste ord jeg kunne få frem.
"I know, he's one of my goldstars," smilte sangeren, og rødmede en smule bag den mørke hud.
I samme øjeblik kom en påfugl gående forbi. "This bird is one of my favorite animals in the world. He looks so relaxed, but then all the sudden he flows out his tail feathers and reveals a whole new world of amazing colors and figures and it's just beautiful. It's the closest thing this world will ever come to a phoenix.." forklarede han, og satte sig i skrædderstilling mens han iagttog den stolte fugl.
I mine øjne så fuglen ligeså majestætisk ud som han selv, men jeg ville ikke bringe ham i forlegenhed ved at påpege dette, så istedet satte jeg mig ved siden af ham, med fornyet selvtillid. "Peacocks have always reminded me of you, you know. The way they walk around to themselves, beautiful, but quiet, and then all the sudden a well of magic floats from them. Just like you..." sagde jeg til ham, men turde ikke se hans reaktion. "Woow," svarede han, lidt tilbagetrukkent. "No one has ever said that to me before. Thank you, really," og jeg kunne høre at han mente det.
Han tog sin sorte fedora og satte den på mit hoved. "So, what do you feel like doing?2 spurgte han, som for at fralede opmærksomheden fra ham selv. Altid så generøs, og betænksom..

[HeavenCanWait]

Jeg tænkte over det et par sekunder
1) Jeg havde mødt hans dyr som han helt tydeligt holdt meget af.
2) Vi havde snakket og spist is.
Hvad jeg ville???

Jeg kigged op og ind i hans smukke brune mørke øjne - ååhh disse øjne. Jeg kunne stirre ind i dem i en evighed men det var tydeligt at Michael ventede på mit svar.
Vi kunne gå ind og se en film - tænkte jeg..
Lige med et sprang jeg op og mistede næsten balancen i min iver, Michael kiggede op: "What? What's wrong?"
"Nothing" sagde jeg smilende. "It just occured to me what I want to do"
Michael sad stadig på jorden i skrædderstilling hvor jeg havde efterladt ham da jeg sprang op og jeg tænkte, "Hvorfor bliver han bare siddende?"
og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke havde fortalt ham hvad det var jeg ville.
Jeg smilede til ham - "I wanna sing a song together with you" - "will you do that for me?" spurgte jeg ham og sendte ham de største bedende hundeøjne jeg kunne..........

Dette indlæg er redigeret af HeavenCanWait: 12 March 2010 - 10:06 AM

[michaelsmelody]

Han kiggede på mig et øjeblik. Han så helt konfus ud bag de bløde krøller.
"Uhm, I'm awfully shy, so.. I don't know," svarede han, og rødmede endnu en gang.
Men han kunne ikke tørre mig af med denne undskyldning. Han havde den smukkeste stemme i verden, og nok sang jeg forfærdeligt, men betød intet; det var dette her jeg ville!
"Oh, come on.. pleeeease!" tiggede jeg ham, og gjorde et desperat forsøg på at lave store våde hundeøjne. "My singing voice is horrible, but I just really, really wanna do this with you. Even though you might run screaming away.."
Han fniste lidt, og begyndte derpå at rejse sig. "Well, I guess we could give a go. Where?" overgav han sig endelig.
Men det spørgsmål havde jeg så ikke været forberedt på, så jeg blev stående, og lod min ene fod køre lidt rundt i græsset.