Jeg var på arbejde og til frokost spiste min sædvanlige spise-gruppe sammen med en kvindelig kollega vi ikke ser så tit.
Hun får øje på min MJ-halskæde og spørger hvad det står for og mig og nogle af kollegaerne siger i kor: Michael Jackson!
Hun siger så, Ååh så du er nede for tiden?
Mig: Ja
En anden siger så: Du kan da ikke stadig være nede over det?!! - på en meget hård og uforskammet facon og det gik lige i hjertet på mig og rev det i en million stykker igen. Jeg begyndte næsten at græde og som i forsvar sagde jeg til hende, at jeg faktisk havde fået en depression. Havde slet ikke lyst til at fortælle det, men havde det som om, at jeg skulle forsvare min sorg.
Hun siger så, Du skal da så have hjælp, men igen MÅDEN hun siger det på
![:(](http://www.moo-walkers.com/forums/public/style_emoticons/default/sad.gif)
Den første siger så, Du hører forhåbentlig hans musik hele tiden?
Jeg siger bare Ja, det gør jeg
Hende den uforskammede siger så, Måske du skulle pakke ham væk i et stykke tid?! - underforstået sådan rigtig længe.
En tredje person siger så, Vi har alle vores egen måde at bearbejde vores sorg på. Hun kunne godt se, at jeg havde det hårdt.
Det gjorde bare så ondt den måde, hende den uforskammede sagde på, at jeg stadig ikke kunne være nede.
Sådan rigtig hårdt og følelseskoldt.