[Jacqueline]

efter en lang periode, næsten hele september, har jeg ikke haft et eneste dyk. Det vendte så i dag, og nu er jeg tilbage i det gamle... Men jeg vidste det snart ville komme...

[michaelsmelody]

Jeg har haft holdt en pause fra Michael, men var til Michael-fest igår, og det var virkelig dejligt at få det ud.
Men nu har depressionen så bare ramt mig igen, efter jeg er kommet hjem. Oveni alt det andet jeg roder med lige nu, så gør det bare det hele endnu hårdere.
All I need is you, Michael...

Men generelt set så er det et spørgsmål om perioder for mig.
Nogle gange går det virkelig godt, men andre gange er jeg helt nede at skrabe bunden, og er lige ved at falde i det sorte hul igen, hvor jeg bare sætter mit liv på stand by.

Jeg kan ikke se nogen tidshorisont på hvornår jeg begynder at komme mig så meget at jeg får et "naturligt" forhold til det der er sket. Jeg ved ikke engang om det nogensinde sker.
Jeg er bare så træt af sorg og tårer.

[HeavenCanWait]

Allerførst - KRAM TIL JER ALLE

Jeg har det bedre. Har ikke depression længere og holder pause fra psykologen, så det er fint
Efter 25. juni 09 fik jeg en virkelig slem depression og har ikke fortalt det til mange, men vil gerne fortælle det nu, jeg føler jeg er klar til det.
Det var virkelig slemt, der var ikke mange dage imellem hvor jeg ikke tænkte på selvmord. Der var kun få udvalgte der vidste det og de og Michael's ord var med, til at holde mig på jorden.
De 12-13 fans der begik selvmord efter hans død forstår jeg udmærket godt og forstod dem også dengang og tanken der plantede sig i mit hovede var desværre overhovedet ikke fjern.
Den var som en kærkommen gammel ven.
Men for ca. 1 måned siden begyndte det at gå rigtig godt og jeg tog springet og droppede psykologen. JEg ved at jeg altid kan kontakte hende hvis det bliver nødvendigt igen.

Jeg tænker på Michael 24/7/365 - det er meget sjældent han forlader mit hovede. Han forlader aldrig mit hjerte. Jeg bærer mine King of Pop armbånd, a million trees for Michael armbånd og Michael Jackson Forever armbånd hver dag og halskæde hver dag.
Jeg hører hans musik hver dag til og fra arb. - har hans billede ude på arb. og hans billede på min pc hjemme.

Jeg kan stadig godt græde over ham, men mest nu hvis jeg ser eller hører noget med ham der tricker det og det er aldrig til, at sige hvad det er og mit hjerte gør stadig ondt (fysisk) sommetider, men der er længere imellem.
Så jo det går bedre, men tror aldrig jeg helt vil komme over ham, der vil altid være noget der tricker tårerne og jeg tror aldrig jeg bliver den samme som jeg var før den dag - men har egentlig heller ikke lyst til, at blive den samme igen, men humøret ville jeg gerne have igen.
Det kommer nok - det tager bare tid.

[Dalgaard-Baby]

Jeg savner Michael hver eneste dag. Men jeg har fået det meget bedre siden jeg fandt http://www.michaelja...ecap_danish.php den hjemmeside.
Det åbnede mine øjne, og kan godt føle mig en smule dum. Fordi jeg troede på ALT medierne fortalte, men så gik det op for mig at det ikke er sandheden.
Hvordan kan Kongen dø bar sådan? Det er så uvirkeligt & jeg fatter det ikk. Hvordan kan Kongen Af Musik bar sådan dø? Det kan han ikk, det gir ingen mening.
Jeg tror Michael er derude et sted, & det ber jeg til hver aften. At han holder en pause, men kommer tilbage igen. Snart.
Fordi tanken om at aldrig at skulle se Michael er ubeskrivelig hård. Aldrig at skulle høre mere dejlig fantastisk musik fra ham, det er uberligt.
Michael Jeg Elsker Dig! Du har redet mit liv.
Jeg vil gøre alt for dig, Please kom tilbage!
Du kan ikk dø på den måde. Du er min Konge!<3 LOVE YOU!<3<3

[Ane]

Jeg synes faktisk først det er blevet rigtig slemt efter han 1 års dødsdag. Det var lidt ligesom om, at det var der det stod helt klart for mig, at nu er han bare væk. For altid. Der går ikke en dag hvor jeg ikke sørger og tænker på ham.
Men det er ikke noget der forhindrer mig i, at leve mit liv.. det tro jeg ikke han ville ønske for nogen af os.

[SalsaSupreme]

Nogen dage har jeg det fint nok, og andre dage er jeg helt nede over det. Det har virkelig været hårdt - også fordi det har sat en masse tanker i gang om andre personer i mit liv (bl.a. min stedfar som jeg mistede 25. januar 2006).
Men det er alt sammen noget jeg snart skal have bearbejdet professionelt (i forbindelse med nogle andre ting), så håber snart jeg kan høre hans musik og se hans koncerter uden at blive trist. Men bare glæde mig over den tid vi fik med ham