Log Ind
Registrér
Hjælp
Ida941, på Aug 25 2009, 01:40 PM, sagde:
Du skal være stolt over at du er åben fan nu, det nytter ikke at ærgre sig nu. (Ja, det er så nemt at sige, jeg ved det...)
Det er virkelig som om vi MJ fans tit har lignende historier - der har nogle gange været lignende tråde inde på MJFC, og mange blev vilde med Michael som barn og skjulte det i teenageårene, tit pga mobning osv.
Det er det samme med mig. Da jeg så Black Or White videoen i tv var jeg bare solgt, og da jeg så fandt ud af at det var den samme person som havde lavet den smukke sang jeg havde hørt hos en fra min klasse, Heal The World, var jeg helt vild. Jeg var vel omkring 8 år dengang. Så kom History, og der var jeg mega fan. Det var engang efter Blood On The Dancefloor og Ghosts og før Invincible at jeg begyndte at holde det for mig selv. Jeg fik aldrig et nyt idol på den måde, men lyttede til en masse andet musik, prøvede at være lidt sej så jeg måske kunne blive mere populær i klassen. (Uden held, dog.) Men jeg læste alting der var at finde om Michael, i blade, aviser, på nettet. Hver gang jeg så hans navn skulle jeg lige læse artiklen. Og jeg købte selvfølgelig Invincible, selv om det var pinligt hvis folk lagde mærke til jeg hørte den. Under retssagen fulgte jeg med og forsvarede Michael så godt jeg kunne i diskussioner, men sagde ikke at jeg var fan, prøvede sikkert at være sådan lidt generel: "manden er dømt af pressen uden at have fået en chance, jeg tror han er uskyldig"... Sådan der, uden at sige: OG JEG SYNES HAN ER DEN MEST FANTASTISKE PERSON I VERDEN.
Jeg har også været flov over at jeg skjulte det i mange år.
Men jeg er nu ikke blevet beskyldt for at være fake, simpelthen fordi jeg for cirka et år siden valgte at være fulltime fan igen. Jeg hørte musikken på max volumen (selv om jeg boede i bofællesskab) og fulgte med i alle rygterne om koncerter der skulle komme osv. Jeg skulle have været til 2 af koncerterne i London. Så folk var nogenlunde forberedte da jeg gik fuldkommen ned 25/6. Men de forstod det ikke i længden. Det er som om det var okay at være ked af det i 2 måske 3 dage, men at jeg stadig er følelsesmæssigt ustabil når talen falder på Michael, nu 2 måneder efter, det fatter de ikke. Så de nedladende kommentarer har jeg også hørt masser af, mest a la: "nu må du da komme videre" eller "seriøst hvor lang tid vil du sørge over en du ikke engang kendte?" Osv.
Vi må bare stå sammen, vi fans. Være stærke i flok, og sådan... Være os selv nu. Vi kan i det mindste følge Michaels eksempel om at være sig selv nu som minde om ham. Ja, jeg tror såmænd jeg vil tage en af mine Michael Jackson t-shirts på på arbejde i morgen...
Det er virkelig som om vi MJ fans tit har lignende historier - der har nogle gange været lignende tråde inde på MJFC, og mange blev vilde med Michael som barn og skjulte det i teenageårene, tit pga mobning osv.
Det er det samme med mig. Da jeg så Black Or White videoen i tv var jeg bare solgt, og da jeg så fandt ud af at det var den samme person som havde lavet den smukke sang jeg havde hørt hos en fra min klasse, Heal The World, var jeg helt vild. Jeg var vel omkring 8 år dengang. Så kom History, og der var jeg mega fan. Det var engang efter Blood On The Dancefloor og Ghosts og før Invincible at jeg begyndte at holde det for mig selv. Jeg fik aldrig et nyt idol på den måde, men lyttede til en masse andet musik, prøvede at være lidt sej så jeg måske kunne blive mere populær i klassen. (Uden held, dog.) Men jeg læste alting der var at finde om Michael, i blade, aviser, på nettet. Hver gang jeg så hans navn skulle jeg lige læse artiklen. Og jeg købte selvfølgelig Invincible, selv om det var pinligt hvis folk lagde mærke til jeg hørte den. Under retssagen fulgte jeg med og forsvarede Michael så godt jeg kunne i diskussioner, men sagde ikke at jeg var fan, prøvede sikkert at være sådan lidt generel: "manden er dømt af pressen uden at have fået en chance, jeg tror han er uskyldig"... Sådan der, uden at sige: OG JEG SYNES HAN ER DEN MEST FANTASTISKE PERSON I VERDEN.
Jeg har også været flov over at jeg skjulte det i mange år.
Men jeg er nu ikke blevet beskyldt for at være fake, simpelthen fordi jeg for cirka et år siden valgte at være fulltime fan igen. Jeg hørte musikken på max volumen (selv om jeg boede i bofællesskab) og fulgte med i alle rygterne om koncerter der skulle komme osv. Jeg skulle have været til 2 af koncerterne i London. Så folk var nogenlunde forberedte da jeg gik fuldkommen ned 25/6. Men de forstod det ikke i længden. Det er som om det var okay at være ked af det i 2 måske 3 dage, men at jeg stadig er følelsesmæssigt ustabil når talen falder på Michael, nu 2 måneder efter, det fatter de ikke. Så de nedladende kommentarer har jeg også hørt masser af, mest a la: "nu må du da komme videre" eller "seriøst hvor lang tid vil du sørge over en du ikke engang kendte?" Osv.
Vi må bare stå sammen, vi fans. Være stærke i flok, og sådan... Være os selv nu. Vi kan i det mindste følge Michaels eksempel om at være sig selv nu som minde om ham. Ja, jeg tror såmænd jeg vil tage en af mine Michael Jackson t-shirts på på arbejde i morgen...
Tak fordi du delte din historie med os (:
er JEG i hvert fald helt vildt glad for, selvom jeg stadig af nede pga af at de sagde det.
Men det er dog blevet bedre , ved jeg hvad jeg er .
ALTID fan , evig og altid (: ... !
MultiCitér
), men jeg er 32 år, og har været fan siden jeg var 8-9 år gammel, dengang åben fan, indtil jeg mødte min kæreste, som 24-årig så lagde jeg det i baggrunden, kan til stadighed ikke fatte hvorfor? måske var jeg bange for at blive dømt? uden nogen grund, for han siger da idag at han ikke ville have opfattet mig anderledes - som en skør fan 
. Så han har ikke anet noget om min store kærlighed til MJ, hans musik...det hele kom bare ud da den forfærdelige nyhed kom. Så fik han da lige et chok af den anden verden, over min stærke reaktion, at jeg græd i flere dage. 
For jeg elsker at danse til MJ 
Er så irriteret!!!
Hvis du er i "humør" til at kæmpe, kan du jo spørge, hvor tumpen har sin viden fra !!!! Du ved jo meget om ham, så du kan sagtens jorder ham/hende. He, he min familie kalder mig MJ forsvarsadvokat, men ærlig talt, hvis man virkelig begynde at diskutere med folk, så kan de som regel ikke forsvare det de siger.
Tak tak tak for din støtte 
