Jeg lå og sov, og min kæreste Kim, var lige stået op. Så kom han op til mig igen, og det vågnede jeg ved. Jeg kunne ikke forstå at han ikke havde været i bad endnu. Han sagde til mig at han havde en dårlig nyhed til mig, og da vi længe har haft bøvl med afløbet i køkkenet, trode jeg at der var et rør der var sprunget eller noget. Så aede han mig på kinden, og sagde de frygtelige ord: "Michael Jackson er død!"
Jeg trode ikke på ham, så jeg sagde: "Det passer ikke". "Jo" sagde han. "Det er løgn, jeg tror ikke på dig".
Så sagde han " Så prøv at tænde fjernsynet, eller prøv at tjekke din tlf, for den har bippet rigtig mange gange her til morgen".
Så rejste jeg mig op i sengen og tændte fjernsynet, og fandt ud af at Kim desværre havde ret.
Jeg fattede ingenting, og helt af sig selv begyndte tårene bare at løbe ned af mine kinder.
Da jeg kom nedenunder havde Kim været i bad, og han stod og spiste morgenmad mens han så nyheder. Michael´s ansigt var på skærmen hele tiden med hans årstal, og jeg var i en tilstand af chok. Jeg græd bare, jeg kunne ikke andet. Jeg fik rigtig mange sms´er fra venner og familie.
Det var en af de værste dage i mit liv, for jeg følte mig SÅ alene. Der er ingen i min nære omgangskreds der forstår at jeg er så ked af det. Deres kommentarere var f.eks: Jamen hvordan kan du være så ked af det? Du kendte ham jo ikke engang.
Jeg kan stadig ikke forstå at han er væk. Jeg siger stadig
er og ikke
var når jeg omtaler ham, og jeg græder stadig når jeg tænker over det.
Jeg glemmer aldrig den dag i juni. The day the music died.
Dette indlæg er redigeret af HelleJ: 04 August 2009 - 08:35 PM