[Smile1982]

Her til aften blev emnet organdonation igen taget op på TV. Denne gang var det Aftenshowet på DR1 - ved ikke om de evt. har haft det oppe at vende før.

De havde en ung fyr på 20 år inde, som ventede på et nyt hjerte. Imens han venter, har han fået indopereret et elektronisk hjerte. Indtil videre har han ventet 8 mdr. Det begrænser selvfølgelig hans liv. For det første kan han ikke være særlig meget fysisk aktiv, og han kan ikke tage så langt omkring, fordi han skal være tæt på Rigshospitalet 24/7. Det er derfor svært for ham, at planlægge noget som helst ret langt ud i fremtiden...

Jeg har set den unge fyr før i et andet program, hvor jeg tænkte at nu skulle jeg også se at få taget stilling til dette med organdonation! Det var dog først i dag, efter at han igen dukkede op i Aftenshowet, at jeg endelig har fået registeret mig. Jeg har egentlig aldrig kunne se, hvorfor jeg skulle sige nej til dette spørgsmål, men synes et eller andet sted, at beslutningen burde være lidt mere kompliceret for mig hehe. Det er jo da ikke noget at tage så let på, men nu har jeg læst ALT hvad de har skrevet inde på www.tagstilling.nu, og intet fik mig til at ændre holdning.

Har I taget stilling og hvilke overvejelser ligger der bag jeres valg? Der er jo ikke noget i vejen for, at man siger "nej", men for mig har der bare ikke rigtig været nogen grund til det.

Kunne godt tænke mig at høre andres tanker om dette emne

[Gregers]

Uh det er et emne, som tit deler folk op i 2 kredse hehe... Ingen tvivl om at organdonation er en fantastisk ting, som har reddet mange menneskers liv igennem årene. Men når man så spørger sig selv, om man gerne selv vil, så ved jeg faktisk ikke 100% hvad jeg skal svare. For på den ene side vil jeg jo gerne selv modtage et organ, hvis jeg fik for det en dag, og kan man så "tilllade" sig at selv sige nej til at være organdonor. Synes man står i et dilemma. Men hvis tæt familie eller en god ven stod og manglede en nyre, og min passede, jamen så vil jeg straks springe til og forære min ene nyre. Men tror bare at tanken om at man ligger der død og folk bare skærer i en er skræmmende. Det er det i hvertfald for mig... hehe...

[Smile1982]

Men du er jo død? Og de fleste bliver vel alligevel brændt og kommer i en urne? Hvorfor så ikke lade lægerne tage det de kan bruge inden?

Anyway, det er vel også bare at tage stilling til det, så din familie ikke evt. kommer til at skulle stå med spørgsmålet. Man behøver ikke at lade sig registrere nogle steder, det er nok at din familie er bekendt med din holdning...

Det er ikke fordi jeg skal gøre mig til dommer på nogen måde. Det er som sagt også først lige nu her, at jeg endelig har fået taget en beslutning. Så tak for dit input Gregers

[jannik1987]

Jeg synes det er iorden.
Og jeg går selv ind for, at man kan være med til at hjælpe andre.. Og hvis man alligevel er død-- så har man ikke brug for det mere.. hvorfor så ikke hjælpe...

[Janet]

Jeps... Jeg har været registreret i noget tid nu efterhånden... Lægerne må tage lige hvad de vil bruge, når jeg alligevel er død! For min sjæl har forladt kroppen, og så skal jeg ikke bruge den til noget mere! Tænk at 5-10 mennesker kan få et liv med hjælp fra min krop, hvis jeg går bort i en ulykke eller noget andet. Det er da kun noget min familie kan være glade over bagefter... Og som Rikke siger, de fleste skal alligevel brændes, inkl mig selv, så hvorfor brænde noget der kan bruges? Det er da lidt ligesom at smide mad ud for snuden af et sultent menneske!

[clausw]

Er registreret som organdonor.

Man vil vel selv gerne have et nyt organ, hvis ens egne fejler ikke? Så må man også gi'. Det er min mening, men respekt for dem, som siger nej.

Er dog ikke bloddonor... Kan ikke li' nåle

[Janet]

clausw, på Apr 8 2008, 10:28 PM, sagde:

Er dog ikke bloddonor... Kan ikke li' nåle

Det er jeg heller ikke... Har virkelig overvejet det mange gange... Men er også skide bange for nåle! Nu er jeg dog efterhånden ved at blive så hærdet (man får taget en del under graviditet), så måske jeg sku blive det efter jeg har født. Lige nu må jeg hellere lade mit blod være mit blod. Godt nok er blodmængden også øget under graviditet, men det er der jo nok en grund til!

[Mathias]

Jeg har valgt at sige nej til at være organdonor. Jeg finder tanken skræmmende, og har derfor - i første omgang - valgt at sige nej til organdonation. Det kan sagtens være jeg ændrer min registrering senere; det gør jeg sandsynligvis. Men indtil videre har jeg altså sagt nej, og det har jeg det for såvidt godt med: Hvis jeg skulle komme ud for en ulykke, har jeg taget beslutningen, så min familie ikke skal udsættes for det dilemma. Jeg synes det vigtigste er, at man tager stilling til organdonation. Om man vælger at være donor eller ej mener jeg er en personlig sag. - Men jeg synes man skylder sig selv og sin familie at tage stilling.

Dette indlæg er redigeret af Mathias: 09 April 2008 - 05:42 PM

[Smile1982]

Mathias, på Apr 9 2008, 06:41 PM, sagde:

Jeg har valgt at sige nej til at være organdonor. Jeg finder tanken skræmmende, og har derfor - i første omgang - valgt at sige nej til organdonation. Det kan sagtens være jeg ændrer min registrering senere; det gør jeg sandsynligvis. Men indtil videre har jeg altså sagt nej, og det har jeg det for såvidt godt med: Hvis jeg skulle komme ud for en ulykke, har jeg taget beslutningen, så min familie ikke skal udsættes for det dilemma. Jeg synes det vigtigste er, at man tager stilling til organdonation. Om man vælger at være donor eller ej mener jeg er en personlig sag. - Men jeg synes man skylder sig selv og sin familie at tage stilling.

Nemlig

[Lady in Michaels Life]

Jeg synes det handler om hvorvidt man selv ville tage imod et organ fra en anden person hvis man selv skulle komme i den situation at man ville få brug for en organtransplantation.

Det var i hvert fald den måde jeg kom frem til min beslutning på. Jeg havde det egentlig sådan at jeg gerne ville begraves 'hel', jeg brød mig ikke om tanken om at alt inden i min krop var blevet 'tømt' når jeg skulle begraves.

Men så spurgte jeg mig selv om jeg ville være villig til at tage imod et organ fra en anden og svaret var et klart ja. Jeg vil sgu gerne leve så længe som muligt.

Og jeg synes altså det er hyklerisk (no offense anyone) at ikke selv ville være donor, men at man samtidig gerne selv vil tage imod.

Så for 2½ år siden fik jeg meldt mig ind i donorregistret, og de må tage alt hvad de kan bruge fra min krop hehe.



Jeg er også bloddonor. Og jeg synes altså at jer der siger at I ikke gør det fordi I er bange for nåle skulle tage det op til genovervejelse! Helt ærligt, er det ikke skide ærgerligt at det holder jer tilbage fra potentielt at hjælpe en masse andre mennesker?

Det er ikke fordi jeg vil undervurdere jeres fobi, for jeg lider selv kraftigt af en anden fobi, så jeg ved godt hvordan det er.

Men de fleste sygeplejerske i blodbanker er altså rigtig gode til at tage imod folk der er angst for nåle og få dem beroliget. Og altså, I behøver jo ikke kigge på at I får stukket nålen ind.

Og så gør det altså virkelig ikke ondt. Selvfølgelig kan man mærke et lille prik, men det er altså det. Hele processen er meget udramatisk

[Janet]

Jo! Det gør altså ondt!...

Men som sagt, så overvejer jeg det også. Var på sygehuset i dag og blive tjekket for sukkersyge, og der sku jeg stikkes. AV for pokker! Fandt så ud af at jeg ikke må donere blod før ½ år efter jeg har født, og ammer jeg stadig til den tid, må jeg heller ikke. Såeh, har lige lidt tid at tænke noget mere over det, i

[clausw]

Hvor længe varer så'n en bloddonation?

[Ane]

Jeg er organdonor, og har været det siden jeg var 16.

Jeg hører til den del af befolkningen der absolut mener, at folk der ikke donerer, under INGEN omstændigheder skal have et organ, hvis de en dag skulle få brug for det. Vi kan jo ikke bare tage, og tage uden at give igen - og nej, en 20'er til kræftens bekæmpelse retfærdiggør ikke, at du ikke vil gi' et organ til et trængende menneske.

Det er vores pligt, at hjælpe hinanden - og det er jo ikke ligefrem fordi, at vi skal bruge vores organer, når vi er døde.

Jeg er ikke bloddonor. Det må jeg ikke være pga. jeg tager noget forskelligt medicin dagligt.

Dette indlæg er redigeret af AnePane: 15 April 2008 - 10:02 PM

[Lady in Michaels Life]

clausw, på Apr 15 2008, 09:57 PM, sagde:

Hvor længe varer så'n en bloddonation?

Ikke ret længe, det tager maks 10 min at blive tappet vil jeg skyde på, men det kan også gå noget hurtigere, det er forskelligt fra person til person hvor hurtigt dit blod løber ud...

Og så er jeg altså uenig med Jeanette hehe, jeg synes ikke det gør ondt Selvfølgelig kan man mærke nålen blive stukket ind, men ondt gør det altså ikke IMO.

Dette indlæg er redigeret af Lady in Michaels Life: 16 April 2008 - 03:01 PM

[Janet]

Lady in Michaels Life, på Apr 16 2008, 04:01 PM, sagde:

Og så er jeg altså uenig med Jeanette hehe, jeg synes ikke det gør ondt Selvfølgelig kan man mærke nålen blive stukket ind, men ondt gør det altså ikke IMO.

På mig gør det! Men vi er jo også forskellige....

[Pimboli]

både jeg og min mand er organdonorer. Jeg har ikke noget at bruge min lever til når jeg ligger under jordens overflade - så hvis den kan holde liv i et andet menneske, så værs'go at ta.

[the jackass]

Har du taget stilling til organdonation?

I forbindelse med et skoleprojekt har mig og min gruppe lavet et spørgeskema omkring organdonation.
Det ville være fedt hvis du gad og hjælpe med at udfylde det.
For hvad er fordelende og ulemperne ved organdonation?
Fortæl os din mening !
Du skal bare følge nedenstående link og svare på skemaet.

http://tromt.dk/Organdonation.htm

På forhånd tak for din hjælp

Hilsen Peter, Frederikke, & Emil.
3g Kold Naturvidenskabelige Gymnasium