Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af dette her. Men jeg måtte bare komme af med det, for jeg kan slet ikke få det ud af hovedet.
Jeg drømte om Michael i nat. Så intenst at jeg kom for sent op, og for sent i skole.
Det hele skete et sted jeg ikke har boet siden jeg var 5-6 år, og der var jeg ikke engang Michael-fan.
Det er en lang vej, ude på landet. Der er ikke andet end marker rundt omkring det hus vi boede i dengang. Et lille rødt murstenshus, hvor jeg havde værelse på førstesalen. Lidt længere nede af vejen ligger der en gård hvor de har nogle heste, og børn kan komme og få undervisning sort, og folk kan have sine heste opstaldet.
Det var en solskinsdag, det må have været forår, og jeg var ude at gå en tur. Jeg var ligeså gammel som jeg er nu, og jeg gik bare stille og roligt i mine egne tanker, da der en mand med en hest går forbi mig. Han trækker hesten ved siden af sig, istedet for at ride på den. En stor, flot, hvid hoppe. Det var Michael der gik med hesten, og han havde det der tøj fra Bad tour på. Med jakken med de der politi-skilt-lignende ting på og det hele. Han var bare generelt som fra Bad-era.
Han smilte rigtigt meget og spurgte om jeg ville følges, og det gjorde vi så.
Det var ligesom om at han kendte mig ned til mindste detalje, og han begyndte at sige nogle underlige ting.
"You shouldn't be sad anymore. I'll be with you no matter what. You should live your life fully, and remember that I'm still in your heart. I'm not gonna leave you. Brigthen up, tomorrow will be a better day, and then I'll be with you for real again."
Hvilket var virkelig mærkeligt at han sagde, for jeg var jo glad, for jeg var jo sammen med ham. Så ja, jeg var faktisk ovenud lykkelig.
Vi endte hjemme ved mig i det hus der, hvor vi sad sammen på mit værelse, og han sad og holdt om mig mens han aede mig over håret. Men så kunne vi høre at min far kom, og han sagde at det ikke var så godt at min far så at han var der, så han kravlede ud gennem vinduet (I know, wtf?!), og sagde "Meet me at the staples...". Også var han væk. Og min far kom ind, og jeg stod bare og så Michael forsvinde ned af vejen.
Derefter var det ligesom om at det skiftede scene, og jeg var i en hesteboks, hvor Michael stod med hesten igen, men han havde jakken fra Bad-videoen på, og ellers bare en hvid t-shirt og sorte bukser. Mens jeg stod og kiggede på ham kunne jeg høre mit vækkeur ringe i drømmen, og jeg sagde at jeg måtte gå, ellers kom jeg for sent. Men han tog fat i min hånd og sagde: "Please - stay. Don't go so soon..."
Jeg kom ind i boksen, og han gik direkte hen og krammede mig, og mens han stod og holdt om mig, hviskede han til mig. "Don't worry, I'm not going anyway. You shouldn't be so sad. I'm everywhere you are. When you find your light, I'll be waiting to hold your hand." Også stod han bare og holdt om mig, indtil jeg vågnede.
Og ja, så vågnede jeg så en time for sent, og kom en time for sent i skole.
That just makes me a dumb human like you.