[Maria]

Jeg savner ham bare så meget idag.
Har startet dagen med at græde, og sidder og græder nu. Stopper det aldrig???

Kan vi ikke bare komme ud af det her l***e-år!!

Jeg vil have ham tilbage!!!

[Gredan]

Maria, på Nov 12 2009, 08:28 AM, sagde:

Jeg savner ham bare så meget idag.
Har startet dagen med at græde, og sidder og græder nu. Stopper det aldrig???

Kan vi ikke bare komme ud af det her l***e-år!!

Jeg vil have ham tilbage!!!

Det er hårdt.. meget hårdt.. Jeg har selv siddet hver aften med tårer i øjnene. Men det hjælper søde at lade de tårer falde , det giver en god følelse efter. Hvis du vil tale om det kan du få min msn adresse som er c_fincke@hotmail.com, så kan vi snakke sammen der

Knus Christina

Dette indlæg er redigeret af Gredan: 12 November 2009 - 08:56 AM

[HeavenCanWait]

Hejsa søde Maria

Jeg er virkelig ked af at du har det så hårdt, men jeg må tilstå at jeg også stadig har dage der er ekstremt hårde og hvor jeg sommetider ønsker jeg var et andet sted

Jeg havde sådan en dag i går og det endte ud i, at jeg skrev et brev til Michael. Ved godt han aldrig vil få det, men det hjælper at få skrevet alle følelserne ned og så at græde, det hjælper også.

Hvis du har lyst til, at snakke så er min msn: callberg76@hotmail.com

Knus og varme tanker /Nina

[ElinsJackson]

Jeg frygter SÅ MEGET den 25 juni næste år,
jeg bliver nødt til at være sammen med nogle af jer for at komme igennem

den dag, og håber derfor at der bliver arrangeret noget.!!

Jeg kan mærke at jeg ikke skal sidde alene den dag...

Det ville gøre ondt , og det bliver nok årets sværeste dag nogensinde..

[MariaMus]

ElinsJackson, på Nov 12 2009, 03:58 PM, sagde:

Jeg frygter SÅ MEGET den 25 juni næste år,
jeg bliver nødt til at være sammen med nogle af jer for at komme igennem

den dag, og håber derfor at der bliver arrangeret noget.!!

Jeg kan mærke at jeg ikke skal sidde alene den dag...

Det ville gøre ondt , og det bliver nok årets sværeste dag nogensinde..

Den første gang den dag kommer bliver hård....

Men i stedet for at dyrke den dag han blev taget fra os, vil jeg hellere dyrke den dag, gud sendte ham som gave til os....

[ElinsJackson]

MariaMus, på Nov 12 2009, 04:09 PM, sagde:

Den første gang den dag kommer bliver hård....

Men i stedet for at dyrke den dag han blev taget fra os, vil jeg hellere dyrke den dag, gud sendte ham som gave til os....

Jaaa vil jeg også..
Men var heller ikke planen at jeg ville fejre noget den 25. juni.

Det jeg mener med det er , at jeg ikke vil sidde alene den dag , vil komme til tude mine øjne ud, og ville have brug for nogle at snakke med.

kan godt være det bare er mig ?

[Soulmate]

ElinsJackson, på Nov 12 2009, 03:58 PM, sagde:

Det ville gøre ondt , og det bliver nok årets sværeste dag nogensinde..

Nogen gange har jeg det som om, at hver eneste dag er en prøvelse, der skal overvindes, indtil man kan igen kan lægge sig i seng og sove og i nogle få timer glemme, at han ikke mere er her mere.

[MariaMus]

ElinsJackson, på Nov 12 2009, 04:12 PM, sagde:

kan godt være det bare er mig ?

Det er bestemt ikke kun dig....
-det bliver en *kan slet ikke beskrive hvor sørgelig* en dag :-)

[Ebbon]

Det er utroligt hårdt sådan noget, især når man har været så opslugt.
Ind i mellem synes jeg at jeg kender Michael langt bedre end jeg kender min familie.

Men jeg synes dog stadig at vi må fokusere på det gode i denne tid. Det er forfærdeligt at manden desværre skulle gå bort over sådanne omstændigheder. Men jeg synes stadig at vi skal kigge på hvor meget den mand har givet denne verden og hvor glade vi skal være for at han bare har levet her i et nanosekund.

Jeg tackler personligt bedst min smerte ved at vende den ryggen og smile som jeg plejer.

[julie]

Hej søde! Jeg tror jeg ved præcist hvordan du har det.
Lige for tiden har jeg haft rigtig mange af de dage hvor jeg helst bare har ville ligge i min seng hele dagen. Det har nogle gange været en kamp bare at komme igennem dagen. Det dukker hele tiden op i ens hverdag, det kan være fordi man hører en sang i radioen, eller oplever andre ting der gør at man kommer i tanke om det igen. Jeg savner ham så utroligt meget, det er som om man har mistet det eneste der gav nogen mening, og hvorfor??
Jeg har også fået utrolig nemt ved at blive sur, eller ked af det, og det går tit udover mine forældre. I skolen skjuler jeg mine følelser fuldstændigt, og det er svært. Men hvad ville de ikke tro? Suk.
For godt 4 år siden mistede jeg min højt elskede moster, og jeg var langt om længe ved at få det bedre. Og nu sker det her? Jeg er blevet bange for at knytte mig til folk, til frygt for at skulle miste dem.

Suk.. kan godt mærke jeg har en RIGTIG øv-dag idag!

[foralltime]

Maria, på Nov 12 2009, 08:28 AM, sagde:

Jeg savner ham bare så meget idag.
Har startet dagen med at græde, og sidder og græder nu. Stopper det aldrig???

Kan vi ikke bare komme ud af det her l***e-år!!

Jeg vil have ham tilbage!!!

Jeg er bange for at vi aldrig helt kommer ud af det - men vi kan lære at leve med det (forhåbentlig!)
Stort knus til dig

[Wolff]

Jeg var faktisk begyndt at få det bedre og kunne presse tankerne mere til side end i starten, og jeg var begyndt at kunne forstå det hele en smule.. Men her i onsdags, jeg ved ikke hvad der skete, gik det bare ned ad bakke.
Jeg er bare så fortvivlet, og jeg forstår bare ikke han ikke er her mere. At han ikke er hos sine børn et sted i verden..
Jeg forstår det bare slet ikke! Jeg troede jeg var ved at forstå det, men jeg er stadig ligeså forvirret og vred som i starten..?
Jeg vil bare så gerne vide at han har det godt, og et sted ved jeg han er et bedre sted, men.. Ja, ved ikke hvad jeg skal gøre mere? Jeg ligger stadig inde med så mange spørgsmål, som jeg nok aldrig får et sandt svar på.



.. Lige som man tror man er ved toppen af bjerget, så kommer der pludselig en vind som gør at man mister grebet, og man falder tilbage til bunden med et brag.

Dette indlæg er redigeret af Wolff: 12 November 2009 - 05:52 PM

[michaelsmelody]

Kære Alle

Jeg er virkelig ked af at høre at I har det så svært. Men det kommer ikke bag på mig. Men I skal alle vide, at selvom jeg er "ny" herinde, og derfor er der ikke rigtigt nogen der kender mig, så er jeg stadig klar på at være der for jer.
Vi har alle brug for hinanden lige nu, brug for at støtte os til nogen der ved hvordan vi har det. For let's face it, ingen der ikke har det forhold til Michael som vi har, har nogen jordisk chance for at vide hvordan vi har det.
D. 25 juni 2009 var en sort dag for os alle, og den dato har for evigt slået os ud af balance. Nu er vores mål bare at vi skal finde en måde at leve med ubalancen. Hvilket synes umuligt for os. Naturligvis.
Men jeg tror at det er vigtigt at vi ikke presser os selv. Det er aldrig godt i sorg. Man må aldrig holde tårerne inde. Få det ud! hvis det er det Du har brug for. Der er ingen grund til at lægge bånd på sig selv, for så vil sorgen bare ende med at sidde som en klump, en knude, i maven, i halsen, og man vil aldrig kunne få sorgen på afstand.
Vi vil aldrig komme over Tabet. Det er klart! Det er et stort Tab vi har lidt, vi har mistet en stor, en vigtig, mand i vores liv. Men med tiden vil vi lære det. Nok ikke i år, nok ikke det næste halve år, måske først om 5 år. Men vi vil lære at se det som en del af verdens gang, selvom det på nuværende tidspunkt føles umuligt.
Jeg er selv helt ødelagt. Jeg kan slet ikke forlige mig med tanken. Det føles så.. surrealistisk, at han ikke er et eller andet sted i Californien hvor han danser, eller synger, eller er sammen med sine børn, eller sådan noget. Det smerter at tænke på.
"But it's been so long now, all I do is cry..." og ja, jeg græder forfærdeligt meget. Hele tiden. Hver dag. Jeg holder det skjult for min far, for dem på arbejdet. Men så snart jeg er alene, så kommer det bare. Det er ulideligt, men jeg kan ikke stoppe. Men på en måde har jeg egentlig heller ikke lyst til at stoppe, for han er alle mine tårer værd. Det er svært at forklare. Men ja, I kender det sikkert selv.

Men bottom line af mit indlæg her er, at hvis nogen har brug for noget som helst, så skriv til mig!
Her, på msn, på facebook, whatever, bare gør det. Jeg er her for jer, om jeg kender jer eller ej, det er underordnet.
min msn er: annikajylland@live.dk og min facebook er: Annika Jylland
og hvis der er nogen der bor på Fyn, så vil med glæde mødes med jer et sted, hvor vi kan sætte os ned og snakke om det hele sammen. Hvis Du har brug for en snak, et kram, anything.

Jeg ved ikke om dette kunne være til hjælp for nogen, men just so you know. I'm here for you.

It's all for love. L-O-V-E.
Peace

[HeavenCanWait]

WonderInMyYouth, på Nov 12 2009, 08:03 PM, sagde:

Kære Alle

Jeg er virkelig ked af at høre at I har det så svært. Men det kommer ikke bag på mig. Men I skal alle vide, at selvom jeg er "ny" herinde, og derfor er der ikke rigtigt nogen der kender mig, så er jeg stadig klar på at være der for jer.
Vi har alle brug for hinanden lige nu, brug for at støtte os til nogen der ved hvordan vi har det. For let's face it, ingen der ikke har det forhold til Michael som vi har, har nogen jordisk chance for at vide hvordan vi har det.
D. 25 juni 2009 var en sort dag for os alle, og den dato har for evigt slået os ud af balance. Nu er vores mål bare at vi skal finde en måde at leve med ubalancen. Hvilket synes umuligt for os. Naturligvis.
Men jeg tror at det er vigtigt at vi ikke presser os selv. Det er aldrig godt i sorg. Man må aldrig holde tårerne inde. Få det ud! hvis det er det Du har brug for. Der er ingen grund til at lægge bånd på sig selv, for så vil sorgen bare ende med at sidde som en klump, en knude, i maven, i halsen, og man vil aldrig kunne få sorgen på afstand.
Vi vil aldrig komme over Tabet. Det er klart! Det er et stort Tab vi har lidt, vi har mistet en stor, en vigtig, mand i vores liv. Men med tiden vil vi lære det. Nok ikke i år, nok ikke det næste halve år, måske først om 5 år. Men vi vil lære at se det som en del af verdens gang, selvom det på nuværende tidspunkt føles umuligt.
Jeg er selv helt ødelagt. Jeg kan slet ikke forlige mig med tanken. Det føles så.. surrealistisk, at han ikke er et eller andet sted i Californien hvor han danser, eller synger, eller er sammen med sine børn, eller sådan noget. Det smerter at tænke på.
"But it's been so long now, all I do is cry..." og ja, jeg græder forfærdeligt meget. Hele tiden. Hver dag. Jeg holder det skjult for min far, for dem på arbejdet. Men så snart jeg er alene, så kommer det bare. Det er ulideligt, men jeg kan ikke stoppe. Men på en måde har jeg egentlig heller ikke lyst til at stoppe, for han er alle mine tårer værd. Det er svært at forklare. Men ja, I kender det sikkert selv.

Men bottom line af mit indlæg her er, at hvis nogen har brug for noget som helst, så skriv til mig!
Her, på msn, på facebook, whatever, bare gør det. Jeg er her for jer, om jeg kender jer eller ej, det er underordnet.
min msn er: annikajylland@live.dk og min facebook er: Annika Jylland
og hvis der er nogen der bor på Fyn, så vil med glæde mødes med jer et sted, hvor vi kan sætte os ned og snakke om det hele sammen. Hvis Du har brug for en snak, et kram, anything.

Jeg ved ikke om dette kunne være til hjælp for nogen, men just so you know. I'm here for you.

It's all for love. L-O-V-E.
Peace

Tak søde, det er virkelig sødt af dig og vil sikkert benytte mig af tilbuddet

[HeavenCanWait]

ElinsJackson, på Nov 12 2009, 04:12 PM, sagde:

Jaaa vil jeg også..
Men var heller ikke planen at jeg ville fejre noget den 25. juni.

Det jeg mener med det er , at jeg ikke vil sidde alene den dag , vil komme til tude mine øjne ud, og ville have brug for nogle at snakke med.

kan godt være det bare er mig ?

Ja, den 25. juni bliver rigtig slem
Det er på en måde godt det er en fredag, så man ikke skal på arbejde dagen efter.

[Maria]

Kære allesammen.

Tusinde tak for Jeres respons, Jeres mails og tanker.
Jeg kan ikke takke Jer nok, for at være her for mig og hinanden i denne svære tid.

Jeg kommer mig nok aldrig over tabet af Michael. Han var min helt - mit idol. Jeg elsker ham!

Men livet skal gå videre. Uden ham - desværre...

Min mail er: maria_eliza_rasmussen@msn.com hvis I skulle have lyst til at skrive.
På Facebook hedder jeg: Maria Eliza Kreuter.

Håber I klarer idag og alle dage fremover!

It's all for love! L.O.V.E

[michaelsmelody]

HeavenCanWait, på Nov 13 2009, 10:41 AM, sagde:

Tak søde, det er virkelig sødt af dig og vil sikkert benytte mig af tilbuddet

you're welcome. vi må stå sammen i denne her tid.
specielt når man tænker på at man aldrig kan vide hvilke mennesker der er "haters" eller "lovers", så når man fortæller hvor meget man elsker Michael kan man altid risikere at få et eller andet lort i hovedet..
i mine øjne er MJ-fans en familie, og familier støtter hinanden, good times and bad.<3

HeavenCanWait, på Nov 13 2009, 10:46 AM, sagde:

Ja, den 25. juni bliver rigtig slem
Det er på en måde godt det er en fredag, så man ikke skal på arbejde dagen efter.

her den anden dag kom jeg desværre til at tænke over noget.
dagen efter juleaften er det præcis et halvt år siden. det bliver bare ulideligt..

[HeavenCanWait]

WonderInMyYouth, på Nov 13 2009, 01:58 PM, sagde:

you're welcome. vi må stå sammen i denne her tid.
specielt når man tænker på at man aldrig kan vide hvilke mennesker der er "haters" eller "lovers", så når man fortæller hvor meget man elsker Michael kan man altid risikere at få et eller andet lort i hovedet..
i mine øjne er MJ-fans en familie, og familier støtter hinanden, good times and bad.<3


her den anden dag kom jeg desværre til at tænke over noget.
dagen efter juleaften er det præcis et halvt år siden. det bliver bare ulideligt..

Præcis. Man får virkelig kærligheden eller mangel på samme at føle i denne tid, men sådan har det jo altid været når man er Michael fan.
Jeg tænker ofte på at 1. juledag er ½-årsdagen - det er noget rigtig møg

[ElinsJackson]

.... Avv , så sidder jeg her en fredag aften , rigtig asocialt fra venner og veninder , fordi jeg drukner i mine egne sorg.

Har løjet for dem og sagt at jeg skulle noget andet , men sandheden er at jeg er rammet ind i en rigtig depri periode igen kan jeg mærke :'(

Savner bare Michael så meget , forstår bare ikke at han ikke er her mere ? HVORFIOR ER HAN HER IKKE MERE !!! åhh haa !!!!

:'( :'( .. Det hjalp da at jeg kom over til jer og fik snakket med mange af jer , i sku skønne her inde på Moo , og glæder mig så inderligt til at se jer alle til nytår , kan sku kun være ordentlig glad når jeg er sammen med jer ;')

føler mig så pokkers tom indeni... Det hele er bare gået i stå siden den 25 Juni..
det hele var sku lidt federe før den 25 juni.... HADER DEN 25 JUNI!!!!!!...



BBAAAAAH...

[Wolff]

Jeg kan kun give al min trøst til alle jer der stadig er nede.. Men samtidig, jeg er ramt ind i den samme mur, og den samme bund i øjeblikket. Jeg kan virkelig bare ikke holde ud at tænke på det hele, men jeg kan heller ikke holde op med at tænke på det.
Jeg savner virkelig at vide han er i live, at han trækker den samme luft ind som alle os andre.
Bliver så ked af at hører i stadig har det skidt, fordi jeg ved hvor hårdt det er. Og det er fandme hårdt!

.. <3 *Giver en stor krammer til jer alle!* .. :*
Håber vi snart kan komme et skridt op fra bunden og se noget lys igen.

Dette indlæg er redigeret af Wolff: 13 November 2009 - 09:30 PM