![:peace:](http://www.moo-walkers.com/forums/public/style_emoticons/default/peace.gif)
Igår var det fem år siden at Michael Jackson, vores alle sammens idol, forbillede, og mest af alt elskede menneske blev frikendt for alle anklager i en retssal i Californien.
Om få dage er det et år siden han døde. Man skulle tro, at denne frikendelse på alle anklage punkter, måtte give ham kræfter, og styrke til at komme tilbage. Men han døde. Medierne bliver ved med at skrive ''hvad døde han af'' ''hvem gav ham den endelige dosis'' osv. osv. Som om, at det var den endelige dosis der ville slå ham ihjel.
Det havde INTET, og jeg gentager INTET med den endelige dosis at gøre. Han var død alligevel, måske få dage senere, måske under koncerterne, måske efter, men han var død uanset hvad. Da Michael Jackson blev slæbt igennem retten fra 2003-2005, mødte ham ikke bare om som alle andre, og med samme muligheder for at forklare sig som andre der er anklaget.
Medierne udnyttede, at her var en mand, der kunne sælge historier, at her var en mand der var bizar, at her var en mand der åbenlyst påstod, at han sov med børn, og at han intet galt så i det. Nu stod han til, at blive låst bag tremmer resten af livet, og medierne frydede sig over tanken.
De skrev dagligt nye overskrifter som ''Jacko The Wacko'' ''Pedophile'' ''FREAK'' og så videre, og hamrede ham fast til korset før han var blevet dømt.
Forestil jer det enorme pres han må have været under. Følelsen af ikke at kunne bevise hans uskyldighed, uanset hvor uskyldig han var. Følelsen af ikke, at blive hørt. Følelsen af at få hele verdens ryg vendt imod sig.
Han var uskyldig, men han blev før han blev kendt uskyldig behandlet som en skyldig mand. Så tror da fanden, at man ikke kan sove om natten. Så tror da fanden, at man ikke gider mere, så tror da fanden, at man mister modet.
VI lod ham dø. VI lod ham blæse ud af hånden på os. VI lod ham i stikken. Når jeg siger VI, mener jeg ikke jer. Jeg véd at I, ligesom mig stod bag ham under hele retssagen, men når jeg siger vi, så mener jeg verden generelt, og medierne.
Hvordan kan man kalde sig selv et menneske med medfølelse og pis og lort, når man behandler en tilsyneladende uskyldige, og udømt mand åbenlyst foran hele verden, sviner ham til, og kalder ham for pervers?
Hvordan kan man nogensinde se sig selv igen?
Hvordan kan man nogensinde sætte en Michael Jackson sang på uden, at få lyst til at hoppe i havnen?
Hvis de mennesker som gjorde det dengang idag sætter hans musik på, og danser, og lader som om de aldrig har gjordt noget, så er de ikke mennesker.
Jeg skammer mig over at være menneske. Vores alle sammens KING OF POP Michael Jackson er taget fra os alt for tidligt, og for altid. Hvorfor??
Fordi han var så god? Fordi vi ville have mere fra ham hele tiden, men samtidig aldrig anerkendte hans kunst, men blev ved med at køre ham i jorden.
Det var ikke medicin der dræbte Michael Jackson, det var OS.
Hvis vi ikke lærer noget af det her, så er menneskeheden så skammelig, at jeg overvejer ikke at blive her længere.
Så vil jeg sgu et sted hen, hvor når man siger, man elsker, accepterer, og ærer andre mennesker, så GØR man det.
Dette var lidt af et vredes udbrud. Ikke mod jer! Jeg elsker jer! Vi er en familie. Vi må holde sammen.
Jeg havde bare brug for, at komme ud med det.
Skriv endelig hvad I synes om det jeg skrev, og jeres holdning.
WITH LOVE!
- Nikolaj Thomsen.