Igår var jeg til koncert med mine venner som jeg ikke har set i to måneder.
Før i tiden kom jeg til næsten alle deres koncerter, og jeg snakkede med dem hele tiden, hver dag. Men de sidste otte måneder har det bare været sværere og sværere at have overskud til det. Også siden jul har der også været den nye skole, og alt muligt, også har jeg prioriteret moo-events meget højere fordi jeg har været så meget nede at skrabe bunden så jeg har bae haft brug for at være sammen med nogen der forstod det, og som jeg vidste havde mulighed for at empatisere med mig.
Men igår da jeg så de drenge. Hvor er jeg bare stolt af dem!! Jeg stod rent faktisk og græd fordi jeg blev så stolt af dem. De sidste to måneder har de udviklet sig så fænomenalt meget. Både musisk, som performere og som mennesker. Deres nye sange er så fede, og alt ved deres show var bare så gennemført. Og iiih, de er bare stadig de nogle af de dejligste mennesker jeg nogensinde har kendt.
Jeg havde nu egentlig tænkt at de nok ikke havde tænkt så meget over at jeg ikke var der, fordi de har haft så meget om ørerne med deres nye album udgivelse og sådan noget. Men da de så mig igår - det var simpelthen så overvældende. Jeg har aldrig oplevet nogen være så glade for at se mig, udover børnene i børnehaven. Deres tourmanager, Michael, fortalte mig at de har haft snakket herre meget om mig, og at de har savnet mig helt vildt meget, og ikke forstået hvor jeg var blevet af, selvom at Chief godt nok havde nævnt at jeg var meget nede over det med Michael, men at de bare ønskede at de kunne hjælpe.
Og Hans gav mig et kæmpe kram, og vi snakkede om deres udvikling, og han var så glad for at de havde mig til at fortælle dem sådan noget, og vi snakkede lidt om Michael, og han sagde at det var så fedt at jeg holder fast selvom ja, you know. Og det sidste han sagde til mig inden jeg gik over for at snakke med Heini, var at han prøvede at vise et eller andet med en fiktiv hat han havde på hovedet, også lavede jeg den der med at skubbe hatten ned i ansigtet, også blev han totalt vild og var helt "Yeeeah, that's the way, Michael..".
Og Eirikur var totalt oppe at køre over noget med nogle konspirationsteorier og Bill Gates, og han skrev et eller andet David Icke. com på min arm.. meget mærkelige dreng.. Og på trods af at det var hårdt for mig at se ham efter han har fået en kæreste, så holdt jeg stand, og jeg græd ikke, og jeg hyggede mig bare med ham, og det var ligesom dengang vi bare var venner uden der var noget. Det var rart. Selvom det var hårdt..
Og da vi tog ind i byen henad natten var der 4 forskellige der sagde "MICHAEL JACKSON!!" efter mig, og der var én der stoppede mig ved 7eleven og prøvede at synge You Rock My World for mig, men han kunne slet ikke melodien, så jeg måtte synge omkvædet for ham xD
og i bussen var der en eller anden der sagde "King of Pop *pause* det min far, maaand.. eller..." også gik han oO
-så alt i alt, selvom dagen var forfærdeligt hård at komme igennem igår, selvom det bare var... åh det var slemt.. så endte den rigtig godt. Det var bare så dejligt at se dem igen, og nu savner jeg dem bare ekstra meget.
Må hellere få sat noget tid af til dem i fremtiden.
That just makes me a dumb human like you.